Vil du være med til at styrke Københavns Universitets rolle som verdensklasse-udbyder af efter- og videreuddannelse? Center for Videreuddannelse og Livslang Læring (VLL) søger tre dygtige og engagerede studentermedarbejdere – måske er det dig? VLL er en specialiseret afdeling i Københavns Universitets studieadministration, der arbejder bredt med opgaver knyttet til udvikling og udbud af efter- og videreuddannelse.
Om stillingen Som studentermedarbejder får du en bred variation af arbejdsopgaver, som du skal løse i samarbejde med dine kolleger i VLL. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Hjælpe med kommunikation til deltagere, herunder tilmeldinger og betaling
- Hjælpe med kommunikation til undervisere/forskere
- Hjælpe med diverse administrative processer f.eks. bookning af lokaler, forplejning, journalisering m.m.
- Understøtte forberedelse og afvikling af større og mindre arrangementer
- Udarbejdelse af udkast til præsentationer til diverse møder og arrangementer
- Bidrage til indsamling og systematisering af data
- Bidrage til kommunikation og formidling
De konkrete opgaver vil blive fordelt ud fra dine kompetencer og interesser, så du får mulighed for at bidrage dér, hvor du er stærkest. Om dig - Vi lægger vægt på, at du går systematisk og detaljeorienteret til dine opgaver og spørger om hjælp, når det er relevant
- Du er fleksibel, engageret og servicemindet
- Du formulerer dig klart i tale og på skrift på både dansk og engelsk og er god til at behandle informationer
- Du har flair for at arbejde i it-systemer og konkret erfaring med at arbejde i Office-pakken, inklusive PowerPoint og Excel
- Du er indskrevet på en videregående uddannelse og har mindst et år tilbage af dit studie
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde nye kolleger velkommen i et engageret og udviklingsorienteret team.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsen sker som studerende i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat).
Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 10 timer.
Aflønning sker alene på grundlag af det faktiske antal ydede timer, og du er ikke garanteret et fast timetal.
Ansøgning Send din ansøgning via
Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest
fredag 3. oktober 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 41. Opstart 1. november eller snarest muligt herefter.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Spørgsmål om stillingen rettes til sektionsleder i Videreuddannelse og Livslang Læring, Mette L. Bergenser,
mette.bergenser@adm.ku.dk, tlf. 3532 6316
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Mette Bergenser samt teamet af tillidsrepræsentanter (tr-hk-indreby@adm.ku.dk). Du kan også læse mere her.