Hvidovres kommunale Ungeindsats er forankret i Center for Beskæftigelse og Borgerservice. Ungeenheden er forankret i Avedøre, Bøtkerporten 1F i Hvidovre.
Medarbejderne i Ungeenheden er uddannelsesvejledere i grundskolerne, ungevejledere og sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter, som alle har som opgave at understøtte, at unge i alderen 15-30 år får en uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi er ca. 35 medarbejdere.
Socialrådgivere/socialformidler som sagsbehandler: Som sagsbehandler for unge vil du komme til at arbejde med både unge uddannelsesparate og aktivitetsparate. Nogle unge har brug for en kort målrettet indsats for at komme i uddannelse eller job, mens andre har vanskeligheder i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse. Du skal være indstillet på at udføre opgaver af mere støttende karakter/mentoropgaver, f.eks. at følge den unge til behandling, at tage kontakt til andre offentlige myndigheder, gå på hjemmebesøg, mm. Vi arbejder i høj grad tværfagligt og rundt om de unge og har derfor typisk også lavere sagsantal pr. medarbejder.
Socialrådgivere/socialformidler til delvist administrative opgaver: Som administrativ sagsbehandler får du til opgave at understøtte Ungeenheden på tværs i fht. administrative opgaver og være med til at sikre Ungeenheden daglige drift. Men du skal også forvente at få ansvar for sager af lettere karakter fx unge der går i på HF Neurodivergent, uddannelsesparate unge og 15-17årige med lettere indsatser.
Dine opgaver indbefatter både at modtage unge der kommer i huset, tage telefoner og understøtte koordinerede sagsbehandlere, IPS-konsulenter og STU-vejledere med administrative opgaver.
Dertil vil du få til opgave at være med til at modtage de unge, der søger ydelse og skal visiteres. En opgave vi sammen løfter i det daglige sammen med 4 andre kollegaer, men det vil være en af dine primære opgaver.
Begge stillinger er forankret i et samlet team på ca. 10 medarbejdere.
Vi forventer at du - Brænder for at arbejde med unge
- Er resultatorienteret og vedholdende
- Er administrativ stærk og synes at dokumentation er et must
- Er vild med at finde løsninger – også når de ikke ligger lige for
- Er god til at samarbejde på tværs af fagområder
- Elsker at yde god service – vi ligger højt i tilfredshed blandt de unge
Du besidder følgende kvalifikationer - Indgående kendskab til Lov om Kommunal Ungeindsats og Lov om Aktiv Beskæftigelse
- Erfaring med at arbejde uddannelsesrettet med unge som har diagnoser, misbrug, intellektuelle begrænsninger mm.
- Kendskab til uddannelsessystemet, herunder særlige uddannelsesordninger
- Stor erfaring i at arbejde systematisk og målrettet med samtalen som værktøj
- Erfaring med arbejdet i et jobcenter
- Gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt.
- Erfaring med at arbejde i Fasit (som vi overgår til i december) og ESDH systemer
Du skal have lyst til at arbejde med unge mennesker, som har svære vanskeligheder. Det er en fordel, hvis du har kørekort.
Vi tilbyder: - En arbejdsplads hvor vi hjælper hinanden og arbejder i teams
- Et meningsfyldt, udfordrende og selvstændigt arbejde med politisk bevågenhed
- En arbejdsdag der både rummer rutineprægede arbejdsopgaver og uforudsigelighed
- Kollegial sparring og supervision
- Mulighed for at præge og udvikle teamet og arbejdsområdet
- En normering, der giver mulighed for at arbejde meget individuelt med de unge
- Fagligt dygtige og engagerede kollegaer
- En uhøjtidelig omgangstone
- En række personalegoder, bl.a. gratis kaffe og frugtordning
Løn og pension efter overenskomst med HK eller Socialrådgiverforeningen.
Ansøgning Ansøgningsfrist den 19. oktober 2025
Vi forventer at afholde samtaler den 23. og 24. oktober 2025
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marianne Vesterager tlf. 5158 7851, eller faglig koordinator Ginny Henningsen, tlf. 41850426.
Du kan også læse mere om os her:
https://www.hvidovre.dk/Borger/Familie-boern-og-unge/Unge/Sammenhaengende-ungeindsats.