Vil du være med til at understøtte sundheds-, ældre- og handicapområderne i Hjørring Kommune?
Vi søger to erfarne konsulenter, der ønsker at være en del af vores faglige fællesskab. Vi vægter nysgerrighed, faglighed, respekt og samarbejde højt – uanset hvem vi samarbejder med.
Stilling 1:
Denne stilling er for dig, der brænder for at være mellemled mellem det politiske niveau og driften.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Udarbejdelse af materiale til politiske dagsordner, f.eks. budgetmateriale
- Projektledelse og tovholderopgaver
- Sekretariatsbetjening af diverse udvalg og arbejdsgrupper, bl.a. Det Politiske Koordinationsudvalg for Sundhed
- Koordinering på tværs af afdelinger og faggrupper
- Større og mindre analyse- og udviklingsopgaver i øvrigt.
Vi prioriterer:
- Erfaring med politiske processer
- Kendskab til at arbejde med det kommunale sundhedsområde
- Kendskab til at udarbejde kvalitetsstandarder
- En veludviklet sans for detaljer
- En stærk skriftlig formidler, der kan gøre kompliceret stof lettilgængeligt
Stilling 2: Denne stilling er for dig, der brænder for at udvikle og implementere indsatser og projekter der skaber værdi for alle relevante parter
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Understøttelse af overgang fra projekt til drift
- Udarbejde bæredygtige arbejdsgange der går på tværs af forvaltninger med slutbrugerne for øje
- Ledelsesunderstøttelse ifm. projekter
- Understøttelse af velfærdsteknologiske indsatser
Vi prioriterer:
- Stærke proces- og faciliteringskompetencer
- Forståelse for implementering af teknologi
- Kendskab til handicapområdet og den udvikling, som området aktuelt gennemgår
- Et stærkt tværgående blik og erfaring med at lykkes på tværs af f.eks. forvaltninger.
For begge stillinger gælder, at vi forventer følgende kvalifikationer:
- Kan arbejde projekt – og procesorienteret
- Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
- Kan tænke indsatser på tværs og inkludere relevante samarbejdspartnere
- Har gode kommunikative evner
- Har gode relationelle kompetencer
- Kan lytte til organisationens behov og sætte din faglighed i spil i relation til dette.
Vi er nysgerrige efter at høre om dine kompetencer – også selvom de ikke er et 100 % match til ovenstående.
Vi tilbyder:
- To spændende stillinger i en organisation, der vægter nysgerrighed, faglighed og samarbejde, så vi spiller hinanden gode
- Mulighed for at arbejde med dygtige kolleger og sætte et aftryk på fremtidens velfærd
- Gode arbejdsvilkår med fokus på fleksibilitet og med fokus på trivsel i en travl hverdag
- Kolleger, der stiller deres viden til rådighed, så flere vinkler kan belyses for at løse opgaverne bedst muligt, og for at finde den bedste løsning.
Som konsulent hos os, sættes dine kompetencer i spil og du arbejder med en bred vifte af opgaver, der bidrager til at forbedre borgeres og medarbejderes liv og hverdag. Du kommer til at samarbejde tæt med medarbejdere og ledere inden for både Sundhed-, Ældre og Handicapområdet.
Din nye arbejdsplads Vores arbejdsplads er kendetegnet ved, at vi har en god tone og respekt for hinandens kompetencer. Vi stiller vores faglighed til rådighed, når der brug for den, og vi hjælper hinanden med at få øje på de blinde vinkler. Vi vægter de gode relationer højt – både internt i afdelingen men også med alle vores samarbejdspartnere.
Vi er en del af Administration og Service som varetager en stabsfunktion i Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen og består af fire afdelinger (E-teamet, SÆH-økonomi, EOJ og SÆH-Udvikling), der alle løser opgaver for hele forvaltningen og det politiske fagudvalg. Begge stillinger er placeret i SÆH-Udvikling.
Ansøgningen
Når du søger stillingen, kan din ansøgning f.eks. indeholde:
- Hvordan du omsætter dine kompetencer til konkrete resultater
- Hvilke erfaringer du allerede har
- Din motivation for at søge stillingen
- Konkrete eksempler på hvordan du løser opgaver
- Hvordan du går til opgaver du ikke har erfaring med
- Hvilken kollega du er.
Begge stillinger er faste stillinger på 37 timer om ugen og med tiltrædelse hurtigst muligt.
Praktiske oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Du kan få yderligere information om stillingerne ved afdelingsleder Heidi Lynge Løvschall tlf. 4122 5094 eller på
hll@hjoerring.dk.
Ansøgningsfrist den 28. marts 2025 og samtaler forventes afholdt d.10/4 og d.11/4.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Læs mere her:
Røgfri arbejdstidSend ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.