Om jobbetEn uddannet social- og sundhedshjælper til nattevagt i lige uger.
Vi arbejder 7/7.
På Ældrecenteret Broparken bor 78 borgere, der har brug for støtte og omsorg. Sammen med dine kolleger skal du understøtte kerneopgaven, livsglæden og de faglige rammer. Vi er et stort hus og har mange opgaver, som vi løser i fællesskab.
Din profilDu har gode faglige kvalifikationer, er god til samarbejde og har blandt andet personlige kompetencer som stabilitet og fleksibilitet. Det er vigtigt, du er interesseret i at arbejde med ældre mennesker og at du har flair for teamarbejde. Hele din tilgang til arbejdet er anerkendende og du udnytter forskelligheden positivt i samarbejdet med både beboere og kolleger. Du har et positivt livssyn, er god til at dokumentere og har gode danskkundskaber. Gerne kendskab til omsorg systemet Cura.
Derfor skal du vælge osVi tilbyder:- en god introduktion
- en udviklingsorienteret arbejdsplads med en flad ledelsesstruktur
- en afvekslende hverdag med mulighed for stor selvstændighed i opgaveløsningen
- udfordringer på det faglige og personlige plan
- gode kollegaer med synlige værdier
- Ældrecentret Broparken er et moderne og tidssvarende hus, hvor vi har et stort engagement til at skabe gode rammer for beboerne
- huset er delt op i fem afdelinger med 12 – 19 beboere på hver afdeling.
- I er 3 personaler på arbejde i en nattevagt.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mereHvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte Forstander Susanne Arslev på 36377974.
Arbejdssted: Ældrecentret Broparken, Slotsherrens Vænge 2 B, 2610 Rødovre.
AnsøgningSend din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest 31. oktober 2025 kl. 12.00.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.