Er du fleksibel, engageret og klar til at gøre en forskel for børnene – uanset om solen skinner eller regnen siler?
Vi søger
to vikarer på 35 timer om ugen med opstart
1. januar 2026.
Om os Vi er et integreret dagtilbud med 24 vuggestuebørn, 55 børnehavebørn og ca. 20 ansatte.
Vi er en aktiv og nysgerrrig ung personalegruppe, der lægger vægt på fællesskab, nærvær og leg – både ude og inde. Hos os foregår en stor del af dagen under åben himmel, så du skal trives i gummistøvler, flyverdragt og med frisk luft på kinderne.
Om stillingen Som vikar bliver du en vigtig del af vores team. Din opgave vil være at dække ind ved fravær i både vuggestuen og børnehaven, og derfor er det vigtigt, at du trives med skiftende opgaver og aldersgrupper. Du vil oftest få en fast base i huset i en længerer periode ad gangen, men med mulighed for at være der, hvor der er mest brug for dig, så derfor kræver det at du er fleksibel ift. at skifte børnegruppe og kolleger og er klar på at lære alle vores børn at kende.
Vi søger dig, som - har lyst til at arbejde både i vuggestue og børnehave
- er fleksibel og omstillingsparat
- møder børnene med nærvær, omsorg og nysgerrighed
- trives i et aktivt miljø med fokus på udeliv
- kan bidrage til en god stemning og et stærkt samarbejde i personalegruppen
- er nysgerrig på hverdagen i en daginstitution og har lyst til at lære en masse om børn, pædagogik og kvalitet - har du allerede erfaring fra dagtibud er det en fordel
Vi tilbyder - Et varmt og imødekommende kollegafællesskab
- En arbejdsplads med masser af grin, frisk luft og gode oplevelser
- En varieret hverdag, hvor ingen dage er ens
- Engagerede kolleger, der hjælper hinanden
Skynd dig at sende din ansøgning - vi holder ansættelsessamtaler løbende