Vi mangler dygtige kolleger til vores spændende arbejdsplads i Socialpsykiatrien i Egedal Kommune

fuldtid
Vi mangler dygtige kolleger til vores spændende arbejdsplads i Socialpsykiatrien i Egedal Kommune
  • Egedal Kommune
  • 3650 Ølstykke

Er du vores kommende kolleger? Så håber vi, at opslaget her kan inspirere dig, så du sender en ansøgning til os.

Vi søger erfarne og engagerede medarbejdere med ønske om at indgå i et dynamisk fagligt fællesskab. 

Team Socialpsykiatri er sammen med Team Handicap organisatorisk forankret i Social og Handicap, og varetager udkørende støtteindsatser og øvrige tilbud til kommunens borgere med psykosociale udfordringer, herunder borgere med misbrug, sindslidelse og hjemløshed jf. SEL §§ 12, 82 a+b+c, 85 og 99. 

Vi er 20 engagerede tværfaglige medarbejdere, en koordinator og en teamleder. Teamet har fokus på høj faglighed, samt er optaget af at udvikle og styrke indsatserne til gavn for borgerne. Socialpsykiatrien har i samarbejde med myndighed fokus på forebyggelse, tættere opfølgning og styrket samarbejde på tværs af sektorer. En del af indsatserne leveres i gruppeforløb.

Vi har igennem de seneste år været igennem en spændende organisering, hvor vi har etableret Socialsupporten. Socialsupporten er et tilbud, der yder råd og vejledning jf. SEL § 12 til udsatte borgere i Egedal Kommune. Socialsupporten visiterer til henholdsvis individuelle støtteforanstaltninger jf. SEL § 82b samt til gruppetilbud jf. SEL § 82a. 

Vi søger medarbejdere, der kan varetage følgende opgaver:

Pr. 1. april eller snarest derefter.

Medarbejder med primært individuelle indsatser som udkørende medarbejder i socialpsykiatrien. 

Primære arbejdsopgaver aktuelt

  • Varetage individuel støtte efter Servicelovens §§§ 85, 82 b og 99 for borgere med sindslidelser mm.
  • Bidrage til at udvikle og facilitere gruppeforløb

Pr. 1. maj eller snarest derefter.

Medarbejder til Egehuset, Skæve boliger mm. i Socialpsykiatrien

Primære arbejdsopgaver aktuelt

  • Varetage støtteindsats i social-akuttilbuddet Egehuset efter § 82 c (sammen med kollegaer)
  • Fungere som social vicevært i kommunens 4 skæve boliger (delt funktion med kollega)
  • Facilitere en gruppe for unge under 30 år efter Servicelovens § 82 a sammen med kollega
  • Opsøgende og kontaktskabende indsatser til kommunens mest udsatte borgere.

Varetage individuel støtte efter Servicelovens §§ 85 og 82 b

Kerneopgaven er at støtte personer i målgruppen til så selvstændigt et liv som muligt på egne præmisser og det gør vi gennem psykosocial rehabilitering. 

  • Stabilisere og motivere personer i målgruppen med personlig støtte og rådgivning
  • Pædagogisk støtte og afklaring af borgere i eget hjem 
  • Bidrage til at udvikle indsatsområdet for personer i målgruppen
  • Har interesse for det forebyggende arbejde

Vi forventer, at du:

  • Har relevant socialfaglig uddannelse/efteruddannelse, som socialpædagog, socialrådgiver, ergoterapeut, med høj faglighed, samt mod og lyst til at arbejde med personer i udsatte positioner og ikke mindst bidrage til udvikling at indsatser 
  • Har erfaring med målgruppen
  • Er rummelig og empatisk 
  • Er optaget af at arbejde helhedsorienteret med borgernes recoveryproces gennem en psykosocial rehabiliterende tilgang
  • Er reflekterende over egen praksis, samt vant til feedback og sparring 
  • Kan samarbejde med kollegaer i opgaveløsningen
  • Befinder dig godt i en omskiftelig hverdag
  • Kan arbejde selvstændigt og engageret med differentierede opgaver
  • Kan skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af faggrænser
  • Er åben og fleksibel i relationen til borgerne, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Har kendskab til IT på brugerniveau. Vi bruger CURA til dokumentation, vidensdeling og effektmåling 
  • Har gyldigt kørekort, da vi er en udekørende enhed

Vi tilbyder:

  • Et personligt og fagligt udfordrende, dynamisk og alsidigt arbejde
  • Engagerede tværfaglige kollegaer, der vægter metodeudvikling
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor mangfoldighed, faglighed og sparring vægtes højt
  • En værdibaseret organisation, der har fokus på trivsel
  • Ekstern supervision, og prioritering af intern faglig sparring
  • En fremtidsorienteret organisation i udvikling, hvor sammenhængende borgerforløb, psykosocial rehabilitering, Recovery samt sundhedsfremme og forebyggelse er omdrejningspunkt for samarbejdet med borgeren.

Løn og ansættelse
Begge stillinger er på 37 timer. Løn efter gældende overenskomst og efter principper om Ny løn. Til stillingen er tilknyttet tillæg for selvstændig tilrettelæggelse af arbejdstiden, hvilket medfører arbejde uden for normal arbejdstid. Ved ansættelse i Egedal Kommune, vil der blive indhentet straffeattest. Egedal kommune er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplyser
Vil du høre mere om stillingen, kan du ringe til teamleder Gitte Pedersen på tlf. 7259 6492 eller faglig koordinator Sine Møller på tlf. 7259 9715

Ansøgningsfrist
Kan du genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsespapirer, så det er os i hænde senest d. 16. marts 2025. Ansættelsessamtaler forventes i uge 13.

Log ind