Velkommen til Nr. Asmindrup Friskole!

fuldtid
Velkommen til Nr. Asmindrup Friskole!
  • Nr. Asmindrup Friskole

Nr. Asmindrup Friskole søger pr. 1. august 2025 to lærere på fuld tid.

Stillingerne skal sammen dække fagene, tysk, engelsk og evt. dansk samt matematik og idræt.

Hvis du ønsker at tiltræde tidligere, kan der være mulighed for ansættelse i sygevikariat.

 

Du skal kunne bidrage til vores skoleprofil og have lyst til friskolelivet:

·       at være en del af et stærkt fællesskab med en tydelig og anerkendende tilgang

·       at inddrage bevægelse og udendørs undervisning i din planlægning af en varieret skoledag

·       til at deltage aktivt i friskolens mange traditioner herunder morgenløbet, en årlig lejrskole, fælles arbejdsdage, arrangementer og et tæt forældresamarbejde

 

Vi tilbyder

·       Et nært og trygt miljø, hvor vi kender hinanden og hjælpes ad

·       Erfarne og dygtige kolleger, der glæder sig til at samarbejde med dig

·       Kort vej fra idé til handling

·       Stærke skoleværdier og en pædagogisk profil, der sætter retningen

Nr. Asmindrup Friskole har 160 elever fordelt på 0.-9. klasse, SFO og Juniorklub samt en børnehave tilknyttet. Vi har dejlige bygninger og udendørsarealer med boldbaner, skolehaver og udekøkken, shelterplads og udesløjdhus – samt skoleskov indenfor cykelafstand. Vi har togforbindelse til Nykøbing i nord og Holbæk i syd - samt et godt samarbejde med landsbyen, vi bor i. Vores forældrekreds er meget engageret og arbejder aktivt for, at vi fortsat har de bedste rammer at drive skole i.

Er din nysgerrighed blevet vakt – så læs mere på www.nr-asmindrup-friskole.dk eller følg med i vores hverdag og aktiviteter på skolens FB-profil: Nørre Asmindrup Friskole.

Du er også velkommen til at ringe til skoleleder, Nicoline Enemark på tlf. 59 32 81 01.

Send din ansøgning og CV til friskole@nr-asmindrup-friskole senest mandag d. 5. maj.

Samtalerne afvikles løbende.

Log ind