Vejleder med håndværksmæssig erfaring til træværksted ved Midtsjællands Aktiveringscenter (MAC)

fuldtid
Vejleder med håndværksmæssig erfaring til træværksted ved Midtsjællands Aktiveringscenter (MAC)
  • Ringsted Kommune
  • Mellem Broerne 12, 4100 Ringsted

MAC er en institution i Ringsted Kommunes Arbejdsmarked og Ungecenter. Da vores nuværende vejleder på træværkstedet har søgt nye udfordringer, søger vi en ny kollega til Team MAC Motivation, som er et vejlednings- og opkvalificeringsforløb for alle jobcenterets målgrupper. Der er pt. primært tale om aktivitetsparate borgere. 

I Team MAC Motivation er vi 4 kolleger, som udfører en motivationsindsats, bl.a. ved brug af stedets værksteder samt have og særligt tilrettelagte tilbud efter den enkeltes behov.

Om jobbet

Dine opgaver:

  • Planlægning og drift af praktiske opgaver og instruere borgene i udførelsen heraf med udgangspunkt i den enkelte borgers kompetencer.
  • Praktiske opgaver kan være af meget forskellig karakter og strækker sig fra div. viceværtsopgaver til opsætning af plankeværk, udskæring af mindre træelementer samt vedligehold af div. lokaler.
  • At kunne observere og skriftligt beskrive borgernes progression mod arbejdsmarkedet
  • At kunne indgå i de daglige driftsopgaver i huset
  • At være med til at udvikle og tilpasse MAC’s samlede kursusudbud.
  • Hjælp til udarbejdelse af CV, hjælp med selvbookning, Jobnet, jobsøgning m.m. samt kunne se sig selv deltage i undervisningen på vores nyetablerede kompetenceværksted.
  • At indgå i et tværfagligt samarbejde med de øvrige medarbejdere i MAC’s 5 afdelinger, samt jobcenterets ansatte
  • At understøtte borgere i virksomhedspraktikforløb ude i virksomhederne

Vi forventer, at du:

  • Har kørekort B
  • Tillidsvækkende og god til at skabe relationer
  • Har håndværksmæssig baggrund og pædagogisk indsigt, gerne som uddannelse eller via erfaring fra tidligere jobs. Herunder erfaring med arbejdet med udvikling og motivation af borgere med andre udfordringer ud over ledighed, bl.a. psykiske og fysiske lidelser, misbrug og manglende sociale og faglige kompetencer
  • Fortrolighed med forskellige IT-værktøjer, der anvendes i forbindelse med CV- og ansøgninger
  • Ser det som en naturlighed at indgå og bidrage til samarbejdet i et team, men kan også arbejde selvstændigt.
  • Kan bevare overblikket, også i pressede situationer
  • Kan bidrage med fagligt engagement, initiativ, ansvarlighed, selvstændighed og godt humør
  • Er omstillingsparat i en reformtid

Vi kan tilbyde dig:

  • En god arbejdsplads i et uformelt og fleksibelt miljø
  • En stilling, hvor du har mange muligheder for at tilrettelægge forløbene efter din profil og personlighed
  • En hverdag med spændende og vekslende arbejdsopgaver. Vi har en fælles forståelse for, at de målgrupper og arbejdsopgaver vi har, kræver menneskelige ressourcer. Derfor får du dygtige og engagerede kolleger, som er villige til sparring
  • God introduktion til arbejdsområdet, samt ledelsesmæssig støtte 

Det forventes, at der afholdes samtaler den 29. oktober 2025  

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Log ind