Vejen Kommune søger fagkoordinator til affaldsområdet

fuldtid
Vejen Kommune søger fagkoordinator til affaldsområdet
  • Vejen Kommune
  • 6600 Vejen

Vil du være med til at sætte retningen for grøn omstilling og skabe resultater inden for den cirkulære økonomi? Kan du lede en faggruppe, udarbejde affaldsplaner og regulativer, og arbejde med økonomi, udbud og kontraktstyring? Har du evnen til at se de større sammenhænge og holde overblikket? Så er det dig, vi leder efter. 

Affaldsområdet i Vejen Kommune er i en rivende udvikling, og vi har mange spændende opgaver, der venter på dig. Vi indsamler de 10 fraktioner og er i fuld gang med at udvikle genbrugspladserne med nye fraktioner og direkte genbrug. Der er producentansvar for emballage på vej, og byggeriet og nedrivninger i kommunen genererer en masse bygge- og anlægsaffald. Vi har også styrket affaldstilsynet hos virksomheder, og arbejder hvert år med budgetter, takster, udbud og kontraktstyring. Det kræver et bredt kendskab til hele affaldsområdet og en god forståelse for økonomi og udbudsprocesser.

Hvad kan vi tilbyde?

Du vil blive ansat i Teknik & Miljø, hvor vi er ca. 90 medarbejdere. Her bliver du en del af Team Klima & Ressourcer, som består af ni engagerede kollegaer. Udover affaldsområdet dækker teamets opgaver også arbejdet med klimaforebyggelse, klimatilpasning og varmeplanlægning. 

Opgaverne på affaldsområdet varetages i dag af to biologer, en ingeniør, to miljøteknologer og en administrativ medarbejder placeret i et andet team samt vores kolleger i Borgerservice. Derudover står Vej, Park & Genbrug for driften af kommunens tre genbrugspladser, så der er et bredt samarbejde på tværs af teams og afdelinger.

Teknik & Miljø holder til i rådhuset i Vejen, som ligger tæt ved Vejen Banegård og motorvejen, hvilket giver gode transportforbindelser til og fra arbejde.

Som fagkoordinator på affaldsområdet vil du:
  • lede faggruppen 
  • arbejde med udbud af opgaverne på affaldsområdet 
  • udarbejde affaldsplaner og regulativer
  • udarbejde budgetter og takster
  • deltage i kontraktstyring
  • deltage i driftsmøder for deponier
  • medvirke til udvikling af informationsmateriale til borgerne i Vejen kommune
  • arbejde med producentansvar for emballage
  • arbejde med fremme af direkte genbrug og genbrug af byggematerialer 
  • arbejde med implementering af styrket affaldstilsyn.
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som biolog, ingeniør, geolog, miljøteknolog, eller lignende, og at du:

  • har et bredt kendskab til affaldsområdet
  • har erfaring med eller interesse for faglig ledelse af affaldsområdet
  • har lyst til at arbejde med udbud og kontraktstyring på affaldsområdet
  • har flair for at arbejde med økonomi og budgetter
  • besidder gode kommunikative evner, og kan udtrykke dig klart i både skrift og tale
  • har en struktureret tilgang og et godt overblik
  • har lyst og evne til at arbejde i grupper og teams på tværs af forskellige fagområder

Som person forventer vi, at du er fleksibel, tillidsvækkende og troværdig. Du trives i en travl hverdag, hvor dialog og service er i højsædet i forhold til borgere og virksomheder. Du er ansvarsbevidst og systematisk i din måde at arbejde på, og går ikke af vejen for nye ukendte opgaver. 

Vi forventer ligeledes, at du er en åben og imødekommende person, da vi har et uformelt samarbejde på tværs af forskellige faggrupper. Til gengæld kan vi love dig, at der er højt til loftet og gode muligheder for faglig og personlig udvikling, hvor du i høj grad selv vil kunne være med til at forme og tilrettelægge dine arbejdsopgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er normeret til en 37 timers stilling og er en fast stilling.

Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Tiltrædelsestidspunkt

Den 1. august 2025 eller efter nærmere aftale.

Det praktiske

Hør mere om stillingen ved leder af Natur & Miljø, Sally Huntingford på telefon 21 15 37 28 eller chef for Teknik & Miljø Peter Hansen på telefon 24 45 56 21.

Ansøgningsfrist er senest den 1. juni 2025 kl. 24.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. og 13. juni 2025.

Log ind