Er du kundeorienteret, engageret og klar til at blive en del af et team med høj faglighed og solidt kollegaskab? Så er det måske dig, vi søger til at styrke vores team hos Vejby A/S.
Om Vejby A/S
Vejby A/S er en autoriseret el- og VVS-virksomhed i Skive/Salling med mange års erfaring og et stærkt lokalt afsæt. Vi er 75 medarbejdere, der leverer løsninger til både private og erhverv – altid med fokus på kvalitet, ordentlighed og godt håndværk. Hos os er tonen jordnær, samarbejdet tæt, og vi går ikke fra en opgave, før tingene spiller.
Dine arbejdsopgaver:
Som servicetekniker får du en central rolle i arbejdet med installation af varmepumper hos private og erhvervskunder. Dine primære opgaver vil være:
Service, fejlfinding, reparation og montage af varmepumper
Vedligehold og optimering hos private og erhvervskunder
Installation af nye varmepumper i samarbejde med teamet
Du arbejder tæt sammen med kolleger inden for køl, el og VVS, så du får både sparring og en varieret hverdag. Rollen kræver fleksibilitet, da opgaverne veksler mellem service og nye installationer.
Vi tilbyder:
Stor indflydelse på egne opgaver og direkte kundekontakt
Et arbejde i en branche i vækst med gode muligheder for faglig udvikling
Flad struktur, hvor der ikke er langt fra ide til handling
Et ordenligt arbejdsmiljø med dialog, teamwork og sparring
En uformel kultur med humor, åbenhed og ordentlighed
Dine kvalifikationer
Vi søger dig, der:
Er uddannet kølemontør / elektriker eller har en anden håndværksmæssig baggrund og er klar på yderligere oplæring
Har erfaring med servicearbejde og trives med kundekontakt
Arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar
Har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt
Har B-kørekort (krav)
Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder:
Konkurrencedygtig løn
Firmabil, arbejdscomputer og arbejdstelefon
Fleksibilitet i hverdagen
Sundt arbejdsmiljø og ordnede forhold
Sådan ansøger du
Send din ansøgning og CV til:
jes@vejby.as
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Jes Nørgård på +45 30 17 79 20
Lyder dette som noget for dig?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.