Vedligeholdschef

fuldtid
Vedligeholdschef
  • PRO & CO A/S
  • Lassonsvej 2 7430 Ikast

Vil du bruge din tekniske forståelse og lederevner til at gøre en forskel? Som Lantmännen Unibakes nye vedligeholdschef får du ansvaret for et stærkt team og muligheden for at løfte både kvaliteten og strukturen i vedligeholdet, samtidig med at du sætter dit præg på en produktion, der hele tiden bliver bedre.

Med en årlig produktion af cirka 20.000 tons hvedebrød lever Lantmännen Unibakes produktion i Holstebro op til en gammel stolt bagertradition fra 1880. Som en del af en international virksomhed med 6.000 ansatte og bagerier i mere end 20 lande, beskæftiger bageriet i dag cirka 90 medarbejdere fordelt på tre skift. Som vedligeholdschef får du ansvaret for 18 medarbejdere, som døgnet rundt sikrer en effektiv maskinpark og hurtig assistance ved nedbrud.

Primær rolle og ansvarsområder
Som en synlig og tydelig leder vil dit overordnede ansvar være at sikre en velfungerende vedligeholdsorganisation, der understøtter bageriets stabilitet og drift igennem stærke processer og optimal brug af de tilgængelige ressourcer. Mere specifikt kan du se frem til at:

  • Fordele daglige opgaver og ressourcer, så alt kører bedst muligt
  • Udøve synlig ledelse og lejlighedsvis tjekke ind hos de skift der arbejder i ydertimerne og i weekenden
  • Opbygge og implementere forebyggende vedligeholdsplaner for maskiner, energiforsyning og bygninger – i tråd med virksomhedens globale vedligeholdsstrategi (GMS)
  • Styrke samarbejdet og skabe fælles ansvar mellem vedligehold, produktion, kvalitet og rengøring
  • Bidrage til høj effektivitet i maskinparken
  • Få ansvar for eget budget med løbende opfølgning og fokus på afvigelser
  • Deltage aktivt i ledergruppen og bidrage til at sikre et godt arbejdsmiljø på bageriet

Erfaringer og kompetencer
Du er først og fremmest en leder med erfaring fra en lignende rolle, og du motiveres af at se, hvordan dit engagement i mennesker får holdet til at vokse og arbejde sammen mod et fælles mål. Det er et krav, at du har en stærk teknisk maskinforståelse, som måske er baseret på en teknisk relevant uddannelse som f.eks. maskinmester eller -ingeniør – erfaring vægtes dog højere end den rette uddannelse. Du har god IT- og dataforståelse og har som minimum erfaring med MS Office-pakken. Hvis du derudover har kendskab til CMMS-systemer, vil det være en fordel. Virksomheden benytter API Pro.
Du har gode kommunikationsfærdigheder og kan gøre dig forståelig på dansk og engelsk i skrift og tale.

Hvad kan du forvente
Du vil træde ind i en velfungerende afdeling, bestående af teknikere, som arbejder i faste skift døgnet rundt samt i weekenden. Hertil kommer en lageransvarlig, en planlægger og en Reliability Engineer. Takket være det veletablerede hold, kan du bruge den første tid på at skabe overblik og observere arbejdsgangene, inden du fremlægger og implementerer dine forbedringsforslag. Du vil få store frihedsgrader ift. at optimere vedligeholdsafdelingens indsatser og arbejdsgange, så længe de varetages i tråd med virksomhedens overordnede vedligeholdsstrategi, GMS.

Med din imødekommende og løsningsorienterede tilgang skaber du tillid og viser ægte serviceånd, og det gør det let for dig at opbygge gode og ærlige relationer til dine medarbejdere og kolleger på tværs af virksomheden. Du evner at skabe overblik over dit ansvar og forstår at strukturere, planlægge og ikke mindst uddelegere opgaverne tydeligt, så alle i teamet er klar over eget ansvar. Som en del af ledergruppen bliver du desuden involveret i udviklingsprojekter, hvor du får mulighed for at sætte dit strategiske mindset mere i spil.

Lantmännen Unibake tilbyder
Et spændende og udfordrende job med en høj grad af indflydelse. Arbejdspladsen er kendetegnet ved engagerede og dedikerende medarbejdere, som omgås hinanden i en positiv og uformel tone. Lønpakken indeholder en fast månedsløn plus pension, sundhedsforsikring, fri telefon og internet. Der er tale om en fuldtidsstilling på bageriet i Holstebro med tiltrædelse hurtigst muligt.

Om virksomheden
Lantmännen Unibake er en del af Lantmännen, som er ejet af 18.000 svenske landmænd. Lantmännen driver forretning inden for alle områder fra jord til bord, herunder agrikultur, maskiner, energi og fødevarer. Ud af de i alt 10.000 medarbejdere i Lantmännen, hører 6.000 til inden for ’food’, som er den største division i Lantmännen. Med mere end 35 bagerier på tværs af 20 lande, er Lantmännen Unibake en af verdens førende producenter af brød og bagværk.
Se mere om Lantmännen Unibake her.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV til PRO&CO, som varetager rekrutteringen til denne stilling for Lantmännen Unibake, via knappen ”Søg stillingen” herunder.

Der er ingen ansøgningsfrist, men stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så send din ansøgning allerede i dag. Ansøgningerne behandles og der indkaldes til samtaler løbende.

Log ind