Vaskerimedarbejder til enheden Vejvedligehold i Teknik- og Miljøforvaltningen

fuldtid
Vaskerimedarbejder til enheden Vejvedligehold i Teknik- og Miljøforvaltningen
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vi har brug for en ny kollega i Vejvedligehold til vask og opmærkning af vores udførende kollegers arbejdstøj. Er det dig?

Om stillingen
Du vil stå for at drive enhedens vaskeri, som vasker arbejdstøj fra fire enheder, der holder til på driftspladsen på Kraftværksvej.

Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og løse den samlede opgaveportefølje.

Vi forventer, at du

  • kan arbejde selvstændigt
  • har erfaring med vask og generel håndtering af vasketøj
  • er udadvendt og har let til smil
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor stemningen er præget af en uformel og løsningsorienteret omgangstone, samtidig med der også er plads og tid til det sociale i hverdagen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og der er mulighed for fleksibel afvikling af arbejdstimerne indenfor normal arbejdstid.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedssekretær Betina Danielsen på 21 69 81 17.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest mandag den 28. juli 2025

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Log ind