Varmemester til Kastellet

fuldtid
Varmemester til Kastellet
  • Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Kastellet
  • Nordre Magasin, Kastellet 54, 2100 København Ø
Brænder du for at levere professionel service til både kolleger og beboere – og har du erfaring inden for vand, varme og CTS?

Vi søger en varmemester til en nyoprettet stilling i Etablissementspartnerelementet i Kastellet, København.

Om os
Etablissement –og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere i hele landet.

Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi sikrer varme og vand, udfører bygningsvedligeholdelse, mindre reparationer, driftsopgaver og meget, meget mere.

Mange af opgaverne løses fra 28 af de største arbejdssteder i hele landet. Vi håndterer alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold.

Etablissementspartnerelementet i Kastellet er tjenestestedets og brugernes primære indgangsvinkel til rekvirering af ydelser hos Etablissement –og Terrænkommandoen

Etablissementspartnerelementet består af i alt 33 medarbejdere med baggrund inden for administration, bygningsvedligehold, rengøring eller viceværtsopgaver. Alle arbejder tæt sammen, så der sikres en lokal støtte til brugerne, Vores bygningsmasse indeholder kontorfaciliteter, hotelindkvartering, beboelse og møde/undervisningsfaciliteter.

I vores partnerelement varetager vi drift af Kastellet og Nyboder, samt lejede faciliteter i København.

Om stillingen
Som varmemester i etablissementspartnerelementet servicerer du Forsvarets brugere og agerer mellemled mellem eksterne leverandører, Etablissement –og Terrænkommandoens facility management og brugerne inden for bygningsvedligeholdelse og tekniske installationer. Det er din primære opgave, at sikre vedligeholdelse af varmeanlæg, vandinstallationer og CTS styring i fredede bygninger, og du udfører tilsyn, inspektion og kvalitetssikring. Du vil skulle varetage løbende VVS opgaver og I viceværtsopgaver i Kastellet og Nyboder. Der vil desuden være andre driftsopgaver, såsom affaldshåndtering, mindre flytteopgaver og lettere vedligehold.

I Nyboder er der en blanding af nye og ældre installationer, og det vil være nødvendigt med viden inden for begge. Der vil desuden være forefaldende viceværtsopgaver og mindre arealpleje.

Du vil have et tæt samarbejde og vidensdeling med varmemesteren i Kastellet.

Arbejdsstedet er Kastellet og Nyboder men der kan forekomme opgaver på andre lokationer, mindre rejseaktivitet og arbejde uden for normal arbejdstid.

Din daglige arbejdstid er kl. 06.00 – 13.24.

Om dig
Vi søger en kollega, der:

  • Er uddannet VVS’er og har erfaring med vand, varme og CTS.
  • Har bred erfaring med vedligehold af bygninger og tekniske installationer, herunder varme- og ventilationsanlæg, el- og vandforsyning.
  • Er vant til at rekvirere håndværkere, vurdere tilbud og foretage tilstandsvurderinger.
  • Behersker IT-værktøjer og kan udtrykke sig klart på dansk – både skriftligt og mundtligt.
  • Har kørekort B.
Som person er du serviceminded, selvstændig og trives med at tage ansvar. Du bidrager til fællesskabet, deler gerne din viden og værdsætter et godt samarbejde. Samtidig er du fleksibel, omstillingsparat og klar til at finde løsninger – også når opgaverne er komplekse eller nye.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet er du velkommen til at kontakte chef for partnerelementet Marie Surlykke Lund på telefon 4131 6952.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 3266 5783.

Sådan søger du
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2025. Samtaler forventes afholdt snarest efter ansøgningsfristens udløb.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Log ind