Vandløbsmedarbejder

fuldtid
Vandløbsmedarbejder
  • Brønderslev Kommune
  • 9330 Dronninglund
Fast stilling i vandløbsteamet i Brønderslev Kommune 

Brønderslev Kommune søger en medarbejder til en spændende fast stilling i vandløbsteamet. 

Om stillingen/arbejdspladsen 

Har du erfaring med eller et ønske om at arbejde med vandløb og natur gennem lovgivning, forvaltning, tilsyn, og opmåling og har du en løsningsorienteret og helhedsorienteret tilgang, blik for den gode kommunikation med borgere, lodsejere og interessenter og et ønske om at indgå i et professionelt samarbejde med ligesindede kollegaer? Så er det lige DIG, vi søger til en fastansættelse, som sagsbehandler i vandløbsteamet i Brønderslev Kommunes afdeling for Natur og Miljø.  

Brønderslev Kommune er kendt for sine store flotte naturområder såsom Jyske Ås, Store Vildmose og kystområdet langs Kattegat, og har ca. 400 km kommunale vandløb, der gennemløber kommunen. Kommunen er også en bosætnings- og landbrugskommune og derfor har vi som organisation fokus på at skabe en god sammenhæng mellem landbrug, rekreative muligheder, attraktive boligområder og vores natur og vandløb. 

Dine opgaver i vandløbsteamet vil være: 

  • Administration af gældende lovgivning (sagsbehandling, afgørelser og tilsyn)  
  • Udtalelser i sager med relation til vandløbsloven samt anden gældende lovgivning  
  • Samarbejde med driftsafdeling, lodsejere, landmænd, rådgivere, og interessenter for en bæredygtig vandløbsforvaltning  
  • Kontrol og tilsyn med vandløbsvedligeholdelse i samarbejde med entreprenører og eksterne aktører. 
  • Opmålingsopgaver af vandløb i forbindelse med tilsyn af vandløb 
  • Administration af Vandplanprojekter 
  • Samarbejde i forhold til vådområde og lavbundsprojekter 
  • Regulativrevision 

 Forventninger  

Både erfarne og nyuddannede er velkomne, men vi forventer, at du har interesse for vandløb og en relevant naturvidenskabelig uddannelse f.eks. biolog, ingeniør, jordbrugsteknolog el.lign. Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring indenfor en eller flere af nedenstående emner, men det er ikke en betingelse: 

  • Gældende lovgivning og sagsbehandling indenfor vandløbsområdet 
  • God indsigt i gældende lovgivning såsom Naturbeskyttelsesloven, Planloven, Miljøbeskyttelsesloven, Forvaltningsloven, Offentlighedsloven mv. 
  • Miljøscreening og deltagelse i tværfaglige projekter 
  • Vandløbshydraulik, og programmer som SBSYS, Scalgo Live, VandløbsGIS og VASP 
  • Erfaring med at samarbejde med eksterne entreprenører  
  • Vandløbstilsyn 
  • Vådområder og lavbundsprojekter, samt tilhørende myndighedsarbejde 

Personlige kompetencer: 

Vi lægger vægt på, at du er en god kollega med en åben tilgang til vidensdeling og teamsamarbejde, men stadig kan administrere at arbejde selvstændigt. Du skal kunne sikre opgavernes fremdrift, ved at se muligheder og være løsningsorienteret, men også stå fast, når afgørelser skal træffes. 

Du har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, så du kan fremme den gode dialog med lodsejere, landmænd og virksomheder.  

Vi forventer, at du er resultatorienteret og fokuseret på den primære opgavevaretagelse og den daglige drift. 

Det er vigtigt, at du er åben overfor at arbejde i en politisk ledet organisation og kan håndtere en travl arbejdssituation og samtidig optræde venligt og serviceorienteret. 

Kørekort B er en forudsætning. 

Hvorfor skal du søge stillingen? 

Hos Brønderslev Kommune får du mulighed for at arbejde i nogle af Danmarks smukkeste naturområder og bidrage til bæredygtig forvaltning af vores vandløb. Du vil blive en del af et dedikeret team, hvor samarbejde og støtte er i fokus. Vi tilbyder stor frihed under ansvar, et attraktivt arbejdsmiljø med spændende udfordringer, og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Derudover har vi en god kantineordning, en aktiv personaleforening og sociale arrangementer på tværs af teams og afdelinger. 

Du vil blive ansat i Natur- og Miljøafdelingen, hvor vi er cirka 25 medarbejdere, der blandt andet arbejder med tilsyn og miljøgodkendelser af virksomheder og landbrug, jordforurening, affald og affaldsopkrævning, grundvand, natur, spildevand og vandløb. Natur- og Miljøafdelingen er en del af Teknik og Miljø, hvor der i alt er 5 afdelinger - 3 i Plan og Miljø (Plan og byg, Natur og miljø samt Sekretariatet) og 2 i Vej og Park (Vej og Anlæg samt Park og Naturpleje). 

Du vil blive en del af vandløbsteamet som består af 3 medarbejdere, to faste stillinger samt 1 projektstilling som administrerer og arbejder med kommunens vandløb. Vandløbsteamet arbejder tæt sammen med kommunens driftsafdeling, Vej og Park. 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling. 

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med flextid 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst 

Arbejdsstedet er i Dronninglund 

Mulighed for op til 2 dages hjemmearbejde i ugen 

Generelt om rekrutteringsprocessen: 

Ansøgningsfrist: onsdag d. 21. maj 2025 kl. 23.59 

Samtaler forventes afholdt: mandag d. 26. maj 2025 

Tiltrædelse: 1. juli eller efter aftale 

Samtalerne afholdes på rådhuset i Dronninglund, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund 

Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte Lene Larsen, Afdelingsleder Natur og Miljø – tlf. +4599455298, mail lenla@99454545.dk eller Kenneth Gjedde, vandløbsmyndighed – tlf. 99454531, mail kengj@99454545.dk

 

I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. Du kan læse mere om ”I samspil med borgerne” og vores værdier her.  

 Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:  

At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer 

At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen 

At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv 

At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune 

Du kan læse mere om, hvilke andre Forventninger, Værdier, Dialog- og samarbejdskulturen, der er til en medarbejder på vores hjemmeside Ansat i Brønderslev. 

 

Log ind