Vil du være med til at sikre den daglige drift på en specialiseret afdeling i bevægelse?
Vi søger en vagtplanlægger til vores 2 sengeafsnit. Det indebærer, at du kan arbejde selvstændigt, er struktureret og løsningsorienteret i en innovativ afdeling i kontinuerlig udvikling. Har du stærke samarbejdsevner og trives i rollen som bindeled mellem ledelse og medarbejdere? Så er du måske vores nye medarbejder.
Om afdelingen Afdeling for Hjertesygdomme på Herlev Hospital er en højt specialiseret, dynamisk afdeling med to sengeafsnit, en stor ambulant funktion og en betydelig forskningsaktivitet. Vi modtager patienter med alle typer kardiologiske diagnoser, og har et stærkt fokus på både faglighed, udvikling og arbejdsmiljø.
Stillingen vedrører vagtplanlægning for vores to sengeafsnit med hhv. 26 og 24 sengepladser – i alt ca. 70 medarbejdere. Personalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og servicemedarbejdere – og vi er desuden et uddannelsessted for mange sundhedsfaglige studerende.
Om stillingen Som vagtplanlægger bliver du en vigtig nøgleperson i at sikre stabil drift og en god work/life balance for vores medarbejdere ved hensigtsmæssig planlægning og tæt samarbejde med afsnitsledelserne.
Dine primære opgaver bliver at:
- Være en fast og synlig kontaktperson i hverdagen for medarbejdere ved spørgsmål og ønsker til vagtplanen
- Udarbejde og vedligeholde vagtplaner med fokus på faglighed, personalekompetencer, økonomi med afsæt i overenskomster
- Dække vagter ved sygdom og fravær samt sikre fleksibel håndtering af ændringer og byt
- Planlægning af vagtplaner i ferie-, weekend- og helligdage
- Deltage i økonomi- og planlægningsmøder
Vi forestiller os, at du:
- Har en baggrund inden for sundhedsvæsenet og administration
- Erfaring med vagtplanlægning (gerne i Optima) og kendskab til overenskomster og arbejdstidsregler
- Er administrativ stærk. struktureret, proaktiv og trives med at finde fleksible løsninger i en kompleks hverdag og medarbejdere med forskellige ønsker i forhold til privatlivet
- Har gode IT-kompetencer og stærke kommunikative evner
- Trives med at samarbejde bredt i en afdeling med mange faggrupper
Vi tilbyder:
- En spændende og meningsfuld stilling i en velfungerende afdeling
- Tæt samarbejde med engagerede ledere og medarbejdere
- Et positivt og ambitiøst arbejdsmiljø med høj faglighed og stor arbejdsglæde
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- God introduktion til din nye opgaver og medarbejderne
Ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer, men med mulighed for deltidsansættelse. Tiltrædelse 1. september 2025.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter overenskomsten for administration- og it-personale m.fl.
Er du interesseret? Ansøgningsfrist er den 15. juni 2025, og samtaler forventes afholdt i uge 26.
Ansøgningen sendes via linket til HR Manager.
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Dorthe Bødker
dorthe.stengaard.boedker@regionh.dk eller oversygeplejerske Catrine Helbo
catrine.ibenholt.helbo@regionh.dk for nærmere information.