Kan du løse vagtopgaver selvstændigt og på et højt sikkerhedsniveau?
Så har du mulighed for at blive en del af
Slots- og Kulturstyrelsens vagtkorps.
Vi søger en rutineret og engageret vagt, der vil bidrage til, at vores vagtopgave på de kulturhistoriske ejendomme løses med professionalisme, omtanke og respekt for deres unikke betydning.
Om arbejdspladsen Som vagt hos Slots- og Kulturstyrelsen kommer du til at arbejde på nogle af statens mest markante og historiske ejendomme, som vi har ansvaret for at bevare, drive og udvikle. Det drejer sig blandt andet om Christiansborg Slot, Kronborg Slot, Frederiksborg Slot, Fredensborg Slot og Amalienborg.
Disse ikoniske bygninger udgør en central del af Danmarks kulturarv og anvendes af Kongehuset, Folketinget og flere museer. Hvert år besøges de af hundredtusindvis af gæster fra både ind- og udland.
Om Jobbet Som vagt vil du få en bred vifte af opgaver, herunder:
- Rundering og tilsyn
- Adgangskontrol og fastvagt
- Serviceopgaver og publikumshåndtering
Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider med både dag- og nattevagter samt arbejde hver anden weekend.
Du skal bære uniform i tjenesten.
Om dig Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring fra vagtbranchen, blandt andet rundering, adgangskontrol og overvågning
- Er præsentabel og udviser høflig, korrekt og autoritativ adfærd
- Har en god situationsfornemmelse og kan bevare roen under pres
- Er i god fysisk form og trives med at arbejde stående og gående i længere tid
- Taler dansk og behersker engelsk på et rimeligt niveau
- Er fleksibel, samarbejdsvillig og ansvarsbevidst
- Kan arbejde selvstændigt og som en del af et team
- Har kørekort til personbil
Det er et krav, at du har gennemført AMU grundkursus for vagtfunktionærer.
Løn og ansættelsesvilkår Der er tale om en fastansættelse på fuld tid. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område - samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund om vagtfunktionærer mv. i staten. Lønniveauet vil ligge mellem 358.000 kr. og 381.000 kr. årligt inkl. pension, afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Hertil kan påregnes diverse ulempe- og weekendtillæg.
Vi forventer tiltrædelse pr. 1. februar 2026 eller før hvis muligt.
Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen. Sikkerhedsundersøgelsen til sikkerhedsgodkendelse sker allerede i forbindelse med ansættelsessamtalerne, og du kan derfor kun gå videre i rekrutteringsforløbet, hvis sikkerhedsundersøgelsen viser, at du kan sikkerhedsgodkendes. Du må forvente, at også mindre forseelser kan få betydning for, om du kan sikkerhedsgodkendes.
Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder René Jørgensen på tlf. 21 44 19 27
På
www.slks.dk kan du læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen.
Ansøgning og kontakt Send din ansøgning online via vores elektroniske ansøgningssystem på
www.slks.dk/job senest den 16. november 2025. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Du bedes vedhæfte CV, ansøgning og AMU-kursusbevis. Når du har sendt ansøgningen, vil du modtage en kvitteringsmail, som betyder, at vi har modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 47 og 48.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.