Vil du stå i spidsen for vores STU-linje "Dyr, Planter og Natur"? Strømmen søger en engageret og visionær værkstedsleder
Strømmen er et helhedsorienteret bo- og uddannelsessted for unge med særlige behov. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor trivsel, læring og fællesskab går hånd i hånd.
Vi søger en værkstedsleder til vores STU-linje “Dyr, Planter og Natur”. En person, der både har hjerte for unge med særlige behov og mod på at stå i spidsen for udviklingen af gården Nordvang som socialøkonomisk virksomhed.
Strømmen er en selvejende organisation og en del af foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem. Her er der kort fra tanke til handling, og hverdagen og udviklingsarbejdet er præget af rummelighed, frihed, fleksibilitet, mod og ansvar. Hos os er der højt til loftet, stort engagement og mulighed for at sætte tydelige aftryk.
Nordvang er en tidligere kvæggård med 3500 m2 bygninger og 3,5 ha jord. Nordvang er beliggende tæt på Randers by og lige op ad Nordre fælled, som er 147 ha. bynært naturområde. Gården har endnu sin oprindelige form, men vi er i gang med en transformation til et moderne undervisnings, kursus- og besøgssted med dyr, natur, gøremål og mad som omdrejningspunkt. Der er pt. 5 ansatte, 2 praktikanter og 9 STU elever knyttet til linjen.
Hvad indebærer stillingen? Som værkstedsleder på STU-linjen bliver du den, der skaber rammen for en tryg, overskuelig og udviklende hverdag for både elever og medarbejdere på gården. Du får ansvar for at planlægge og gennemføre praktisk undervisning og aktiviteter med udgangspunkt i elevernes ressourcer og behov.
I tæt samarbejde med projektleder og forstander skal du stå i spidsen for en spændende udviklingsproces, hvor Nordvang transformeres fra et tidligere landbrug til en socialøkonomisk virksomhed med fokus på bæredygtighed, social værdi og økonomisk robusthed. Det er en stilling med stort potentiale og mulighed for at udvikle noget helt unikt, både pædagogisk, fagligt og organisatorisk.
Vi søger en kollega, der...
- Har lyst til at lede og udvikle – både mennesker og rammer
- Har erfaring med praktisk undervisning af unge med særlige behov – gerne på STU-niveau
- Har erfaring med dyrehold, jordbrug, natur og gerne håndværk og praktiske gøremål
- Brænder for bæredygtighed, cirkulær økonomi og regenerativ praksis og ser det som en naturlig del af hverdagen.
- Har forståelse for socialøkonomisk virksomhed og principperne om at arbejde med flere bundlinjer
- Har en holistisk tilgang, hvor du ser mennesket før diagnosen og potentialet før begrænsningen
- Kan skabe et struktureret, trygt og engagerende læringsmiljø
- Har overblik og ro, også når dagen er uforudsigelig og kræver fleksibilitet
- Har stærke samarbejdsevner og kan være tydelig, vedholdende og empatisk
- Kan følge og dokumentere elevernes læring og progression systematisk
- Er klar til at tage ansvar – også når opgaverne falder uden for det vante
Vi tilbyder…
- En unik stilling med stort ansvar og mulighed for at forme noget nyt
- En arbejdsplads med værdier og hjerte på rette sted – hvor vi går det ekstra skridt for vores elever
- En del af en selvejende organisation med stærke værdier, korte beslutningsveje og stor tillid og fleksibilitet til medarbejdere
- En hverdag fyldt med mening, faglige udfordringer og livsglæde
- Et stærkt kollegialt fællesskab præget af faglighed, samarbejde og engagement
- Mulighed for personlig og faglig udvikling – og for at gøre en konkret forskel for en særlig målgruppe
- Og sidst men ikke mindst; De skønneste unge mennesker, som hver dag minder os om, hvorfor vi er her
Praktisk information Ansøgningsfrist: 21. august 2025
Samtaler: 25. august 2025
Ansættelse: Snarest muligt efter aftale
Løn og vilkår: Efter gældende SL-overenskomst
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Forstander Annette Bærnholdt – 23 28 34 15
Projektleder Mogens Brask – 52 39 80 60
Læs mere om os: Strømmens hjemmeside: https://www.stroemmen.nu
Strømmens Facebook: https://www.facebook.com/strommenranders
Nordvangs Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=100092386752467
Strømmens Instagram: https://www.instagram.com/stroemmen_randers
Nordvangs Instagram:
https://www.instagram.com/nordvang_stroemmen/