Værkstedsassistent til Karriereværkstedet i Give

deltid
Værkstedsassistent til Karriereværkstedet i Give
  • Karriereværkstedet Give
  • Torvegade 34, 7323 Give
”Skab Aktivitet og Læring med Os”!

Er du kvalitetsbevidst, har blik for de små detaljer, og brænder du samtidigt for at skabe forudsætninger for den enkelte med udgangspunkt i dennes drømme, ønsker og muligheder? Ja, så er du måske den kollega vi ikke vidste, vi manglede...

Hvem er vi?
Karriereværkstedet, Torvegade og Gården, er et innovativt og dynamisk sted, hvor vi tilbyder beskæftigelse, aktiviteter og læring for mennesker med udviklingshandicap. Vi er et team af engagerede fagfolk, der arbejder for at skabe en meningsfuld hverdag for vores medarbejdere.
Vi søger 1 kollega på 30 timer til vores produktion på Torvegade i Give.
Tiltrædelse pr. 1.2.2026.

Dine opgaver:
  • Støtte og vejlede medarbejdere i deres daglige beskæftigelse og aktiviteter
  • Opsøge, planlægge, opsætte, gennemføre og kvalitetssikre ”skræddersyede” produktionsopgaver
  • Sikre fremdrift i både produktionsopgaverne og medarbejdernes faglige udvikling
  • Kontakt med eksterne kunder
  • Ad hoc serviceopgaver på vores to afdelinger i Give
  • Kørsel med medarbejdere mellem Bosted og Karriereværkstedet
  • Bidrage til et positivt og inkluderende arbejdsmiljø
Alt sammen i tæt samarbejde med anden værkstedsassistent samt pædagogisk personale.

Vi tilbyder:
  • En spændende arbejdsplads med fokus på udvikling og innovation
  • Et job med indflydelse
  • Muligheder for både faglig og personlig vækst
  • Et stærkt fællesskab med professionelle, ambitiøse og dedikerede kolleger
  • En åben og ærlig dialog- og feedbackkultur

Hvem er du?
  • Du har interesse og erfaring i arbejdet med mennesker med udviklingshandicap
  • Du er empatisk, tålmodig og har stærke kommunikationsevner
  • Du er initiativrig og kan arbejde både selvstændigt og i team
  • Du kan udvikle, implementere og facilitere arbejdsopgaver, på en innovativ måde
  • Du kan spotte mestringspotentiale
  • Du er IT minded - dels ifh til pædagogisk dokumentation dels som pædagogisk værktøj
  • Du har overblik
  • Du har godt humør
  • Du er loyal
  • Du er struktureret
  • Du er klar til at bidrage til vores fælles mål om at skabe en meningsfuld hverdag for vores medarbejdere

Om os
Karriereværkstedet er den samlede betegnelse for den støttende beskæftigelse, herunder job på særlige vilkår, samt aktivitets og lærings tilbud i Vejle Kommunes Handicap- og Psykiatriafdeling.
Karriereværkstedet tilbyder aktivitet og beskæftigelse til 400 personer.
Karriereværkstedet består af Torvegade og Gården i Give, Cafébutikken i Vejle, Café Pap i Papirfabrikken i Vejle, Valdemar Poulsens vej i Vejle N, Servicegruppen i Brejning samt Ellehammersvej i Vejle N.

Flere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Trine Langthjem, og høre nærmere om jobbet.
Mobil: 20 42 90 97
E-mail: trlha@vejle.dk

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 12.december 2025.

Link til egen hjemmeside:
Du kan læse mere om os på Karriereværkstedet og Karriereværkstedet-Facebook.

Se også:

Mærk Meningen - Voksen Handicap

Ansøgningsfrist
10.december 2025

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

Log ind