Værkfører til aftenhold på lastvognsværkstedet

fuldtid
Værkfører til aftenhold på lastvognsværkstedet
  • Dansk Auto Logik A/S
  • Koldingvej 10 10, 6580 Vamdrup

Værkfører til aftenhold på lastvognsværkstedet i Vamdrup


Vi har lynende travlt og udvider derfor vognparken. Vi har etableret et aftenhold, bestående af p.t. 3-4 dygtige faglærte og ufaglærte lastvognsmekanikere. Som medarbejdende værkfører varetager du den daglige ledelse af opgaverne med reference til værkstedschefen, som har personaleledelsen.  


Om stillingen

Sammen med dine kolleger vedligeholder og servicerer du vores lastbiler. Vognparken består af ca. 160 lastbiler af mærkerne Mercedes, Volvo og Scania - alle opbygget som autotransportere. 


Du fungerer som højre hånd for værkstedschefen og får ansvaret for at sikre, at de udstukne opgaver fordeles og løses sammen med dine kollegaer på aftenholdet, herunder:

  • Service og reparation af opbygning
  • Mindre reparationer af lastbilen
  • Elektrisk fejlfinding

Det er et krav, at du kan gøre dig forståelig på både dansk og engelsk.

Mødetid er 16-24 fra søndag eftermiddag til midnat torsdag.  


Om dig:

Din arbejdsmæssige erfaring og uddannelse er vi spændte på. Du er måske uddannet mekaniker – person- eller lastvogn – eller du har erfaring med reparation og vedligehold af større køretøjer, maskiner eller busser.


Du vil og kan tage ansvar for både dine egne og dine kollegers indsatser, og du trives i rollen som arbejdende leder.

Du har hænderne rigtigt skruet på, og du sætter en ære i at yde en god service. Herudover er du:

  • selvkørende,
  • kvalitetsbevidst
  • stabil
  • effektiv

Du synes, det kunne være spændende og udfordrende at arbejde med lastbiler, der er opbygget som autotransportere. Det er en fordel, hvis du har C/E-kørekort.

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte værkstedschef Tobias Erichsen på 6644 0629.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, velordnede forhold, sundhedsforsikring, grundig oplæring og ikke mindst en flok dygtige og hjælpsomme kolleger. Vi følger Metal-Transport overenskomsten. Stillingen er på fuld tid.  

Interesseret? Så send dit CV via linket ”Ansøg”. Du er naturligvis også velkommen til at vedhæfte en ansøgning, hvis du ønsker det.


Vi har valgt at samarbejde med en ekstern konsulent, Knud Herbert Sørensen, omkring hele rekrutteringsprocessen.


 Ansættelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

 


Søg nu


Log ind