Værkfører søges til moderne bilhus i Slagelse

fuldtid
Værkfører søges til moderne bilhus i Slagelse
  • Bjarne Nielsen A/S - Herning Silkeborgvej
  • Asienvej 3, 4200 Slagelse
Er du klar til at tage styringen i et moderne bilhus, hvor kvalitet, samarbejde og godt humør er i højsædet? Hos Bin2Bil Slagelse – Bjarne Nielsen en del af Nielsen Car Group – søger vi en værkfører, der trives med ansvar, planlægning og kundekontakt.

Du bliver en vigtig del af vores team på værkstedet, hvor vi hjælper hinanden med at nå i mål – og altid med fokus på at give kunderne en god oplevelse.

Dine primære opgaver

  • Professionel modtagelse og rådgivning af kunder – både i indskrivningen og på telefonen
  • Booking og planlægning af værkstedsarbejde
  • Tilbudsgivning til kunder og salgsafdelingen
  • Daglig planlægning og koordinering af opgaver for teknikerne
  • Fakturering til kunder, leasingselskaber m.fl.
  • Koordinering af lejebiler og kundetransport
Hvem er du?

Du har måske allerede erfaring som værkfører – eller kommer med en relevant teknisk baggrund som mekaniker, pladesmed, maskinmester, reservedelsekspedient eller lignende.

  • Er god til at planlægge og skabe struktur i en travl hverdag
  • Er smilende, engageret og serviceminded – også når tempoet er højt
  • Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
  • Har overblik og kan bevare roen, når der er mange bolde i luften
  • Er en holdspiller, der motiveres af samarbejde
  • Har gode kommunikationsevner og naturlig autoritet
  • Er vant til at bruge IT – kendskab til Dracar er en fordel
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Om os

Hos Bin2Bil Slagelse forhandler vi Ford, Hyundai og Volvo. Vi er en del af Bjarne Nielsen-forretningerne / Nielsen Car Group og er i rivende udvikling.

Vi har et stærkt fællesskab, en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til den gode stemning. Sammen fejrer vi vores succeser – for vi ved, at vi når længst som et team. Her er plads til initiativ, ansvar og personlig udvikling. Du får en hverdag, hvor du kan præge både arbejdsformen og kundernes oplevelse.

Søg stillingen nu

Lyder det som dig? Så send din ansøgning allerede i dag – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette. Klik på knappen ”Søg stillingen” her på siden.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Eftermarkedschef Jesper Kjeldsen på tlf. 58 55 10 01 og mail jjk@bin2bil.dk (Fortrolighed er en selvfølge).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind