Der var engang 25 elverfolk, som hver dag fandt deres vej til et børnehus fyldt med magi og stjernestunder. Børnehuset lå på Tornerosevej i Herlevs hyggelige Eventyrkvarter - tæt på bymidten, hospitalet, biblioteket, foreningsliv og med den lokale folkeskole som nabo.
Børnehuset emmede af legende børn. Der var nemlig omkring 95 børn, som boltrede sig i husets fælles motorikrum og hyggede sig i forskellige fællesskaber – både i det nære og på tværs af husets 6 stuer.
Elverfolket arbejdede sammen om dét børnesyn, at ”børn gør det godt, hvis de kan” og de var altid opmærksomme på den gode grund, der lå bag barnets adfærd. Der var et gennemgribende blik for, at elverbørnene alle var unikke og havde hver deres dagsform og historie med sig.
Elverfolket mødtes ofte og drøftede deres fælles mål, og hvad deres elverbørn havde brug for for på den måde at skabe de bedste udviklingsbetingelser for alle. De mødtes fx til supervision, hvor faglige dilemmaer blev bragt op, og det gav mulighed for faglig sparring. Fagligheden var omdrejningspunktet, og det var muligt, da pædagogandelen var høj i Elverhuset. Elverfolkene var opmærksomme og nysgerrige på hinanden og deres professionelle læringsfællesskab. Udover det var der også en oprigtig interesse i hinanden som mennesker, og elverfolket mødtes ofte med henblik på at lære hinanden godt at kende.
Elverfolket var et traditionsrigt folkefærd og mange havde været en del af flokken i flere årtier. Og selvom man kunne tro, at flokken så bare sad fast i gamle logikker, så var det slet ikke tilfældet. For alle var nysgerrige på eventyrlig pædagogik og interesserede i at udvikle sig med tiden og søgte derfor inspiration via kurser og faglige oplæg. I 2025 arbejdede hele huset bl.a. med legen som det bærende element i hverdagen, det fysiske læringsmiljø, samt Søhestetræning som et redskab til at styrke børnenes selvregulering. De to sidstnævnte med oplæg fra vores samarbejdspartnere i PPR.
Elverfolket var sammen om at udvikle hundredvis af livsduelige unge mennesker, og de levede så lykkeligt, at de kom tilbage nu som elverforældre eller med ønske om at arbejde i Elverhuset. Det var den bedste anbefaling, man kunne få som børnehus, og derfor levede alle lykkeligt til deres dages ende.
MEN historien er slet ikke slut for Elverhuset ligger der endnu! Og elverfolket er klar til at introducere endnu en Elver til eventyrlige mødeøjeblikke og udviklende stjernestunder med alle elverbørnene og i tæt samarbejde med deres forældre og vores tværfaglige samarbejdspartnere.
Elverhuset har nu brug for et nyt medlem, som har den vigtige pædagogfaglige uddannelse, så personen kan være med i samarbejdet om
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt. Ønskes mindre timetal kan vi gå i dialog herom. Vi har et personalemøde hver måned, som ligger udenfor åbningstid, samt enkelte arrangementer i løbet af året, som også er udenfor åbningstid.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i daginstitutionerne i Herlev Kommune.
Vi indkalder til samtaler løbende.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.