Vær en tryg støtte for en pige med cerebral parese og komplekse behov

deltid
Vær en tryg støtte for en pige med cerebral parese og komplekse behov
  • DUOS A/S
  • 4623 Lille Skensved

Vil du bruge din  erfaring til at skabe nærvær, struktur og tryghed for en lille pige med betydelige funktionsnedsættelser?

Om opgaven

Vi søger en fagligt velfunderet og omsorgsfuld medarbejder, der kan støtte en 4-årig pige med svær cerebral parese og medfødt hjerneskade. Pigen er nonverbal og har behov for støtte og guidning i alle dagligdags aktiviteter.

Hun kommunikerer primært gennem mimik, kropssprog og subtile signaler, som du gradvist lærer at afkode gennem tålmodigt og kontinuerligt samvær. Din opgave bliver at skabe et roligt og forudsigeligt samspil, hvor hun oplever sig set og forstået.

I vil være sammen i hjemmet, hvor du støtter i personlige plejeopgaver som bleskift og forflytninger, samt i strukturerede lege- og samværssituationer. Der anvendes forskellige hjælpemidler, herunder specialdesignet klapvogn, pandastol med bord og ganghjælpemiddel.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent, fysioterapeut, sygeplejerske eller lignende
  • har erfaring med børn med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser
  • arbejder roligt, nærværende og struktureret – og trives i det tætte 1:1 samspil
  • har blik for nonverbal kommunikation og evner at skabe trygge relationer over tid
  • bidrager med fagligt overblik og respektfuld støtte i barnets hverdag

Arbejdstid

Stillingen er på 10 timer om måneden med vagter af 5–8 timers varighed. Vagterne ligger primært i weekenderne, men der vil også være mulighed for enkelte eftermiddagsvagter i hverdage.

Det forventes, at opgaven på sigt udvides med flere timer.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 176496

Log ind