Om jobbet:
Vi søger en medhjælper til vores dejlige børnehavestue Mariehønen.
Vores nye medhjælper må meget starte 15. september 2025 eller senest 1. oktober 2025. Stillingen er en fast stilling på 37 timer
Om os:
Væksthuset 8210 er en integreret institution 0-6 år og en del af Møllevangen dagtilbud.
Institutionen består af 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. Vores institution er beliggende i Aarhus V i et område med stor diversitet og mangfoldighed, som afspejler børnegruppen.
Vi er et stort hus med mange medarbejdere og mange muligheder.
Alle medarbejdere i Væksthuset 8210 brænder for arbejdet med børn. Med vores fælles faglighed, er vi med til at skabe de bedste betingelser for læring, udvikling, dannelse og trivsel.
I hverdagen arbejder vi med en tydelig og genkendelig struktur omkring børnene.
Vores pædagogik tager udgangspunkt i, at barnet bringer sit bedste bud med sig, og hvis det ikke lykkes, så skal vi voksne gøre noget andet.
Det er gennem legen børn udvikler venskaber, sprog, turtagning, opmærksomhed mm. Legen er derfor et vigtigt arbejdsredskab for os, og du skal som voksen kunne lide at lege, være fantasifuld og fordybe dig i legen sammen med børnene.
Som ny i vores hus møder du engagerede kolleger, som er optaget af det gode samarbejde på stuen og på tværs afdelingen. Vi er hinandens forudsætninger for at lykkes fagligt og for at skabe et godt arbejdsmiljø.
Ved ansættelse vil man blive tilknyttet en stue, men man er ansat i hele huset. Det betyder, at man en gang imellem ville skulle hjælpe til på andre stuer på tværs af vuggestue og børnehave. Så man skal have lyst til og mod på at være i både børnehave og vuggestue.
Din profil:
Du skal være udadvendt, omsorgsfuld, nærværende, moden, anerkendende, ansvarlig og robust
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 1/9 2025
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!