VACA søger deltids marketingkoordinator med grafisk sans og god energi Ca. 15-20 timer om ugen

deltid
VACA søger deltids marketingkoordinator med grafisk sans og god energi Ca. 15-20 timer om ugen
  • Vaca Lyngby ApS

Er du god til content creation, har et godt øje for visuel kommunikation – og kunne du tænke dig at være med til at gøre VACA endnu skarpere udadtil? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en person, der både kan tænke kreativt og strukturet men vigtigts af alt få tingene ført ud i livet. Du kommer til at være med på en masse forskelligt – fra SoMe og kampagner til menukort og dialog med vores gæster og så skal du helst gerne trives i en uformel, selvkørende hverdag.

Hvad jobbet går ud på
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores lille marketingteam og være med til at udvikle og eksekvere alt det, der får VACA til at se godt ud og føles godt. Vi har ikke noget fast kontor, så du arbejder hjemmefra og fra vores restauranter – primært i København, men du skal også være frisk på en tur til Aarhus og Aalborg indimellem.

Timerne ligger på ca. 15-20 om ugen og kan svinge lidt – fleksibilitet går begge veje hos os.

Opgaverne vil blandt andet være:

  • Lave grafisk materiale til kampagner, sociale medier, nyhedsbreve, plakater osv.

  • Planlægge og poste indhold på SoMe

  • Opdatere hjemmeside og andet digitalt indhold

  • Svare på beskeder fra vores gæster – altid i en imødekommende tone

  • Hjælpe til med forskellige ad hoc-opgaver

  • Generelt være med til at styrke VACAs visuelle identitet og tilstedeværelse

Vi håber, du:

  • Har erfaring med Adobe-pakken (Photoshop, Illustrator og InDesign)

  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ

  • Er pligtupfyldende og strukturetet
  • Har styr på, hvad der er lækkert for øjet – og hvordan man får det ud over rampen

  • Er venlig, nysgerrig på at lære nye ting og ikke bange for at tage fat

  • Gerne har lidt erfaring fra restaurations- eller madbranchen (ikke et krav)

Hvad du får hos os:

  • En fleksibel deltidsstilling, hvor du kan være med til at forme din egen rolle

  • Et lille, dedikeret team, der brænder for det, vi laver – og har det sjovt undervejs

  • Muligheden for at arbejde med et brand i udvikling og sætte dit tydelige præg

  • En uformel tone, hvor vi taler lige ud af posen og hjælper hinanden

Interesseret?
Du kan række ud til os direkte via Instagram med en kort beskrivelse af dig selv og eksempler på grafisk arbejde, du har lavet.
Eller – hvis du er mere til den klassiske stil – sende ansøgning og CV til info@vaca.dk. Vi tager imod begge dele med åbne arme.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 31. marts
Vi holder samtaler løbende – så jo før du sender noget, jo bedre.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind