Vi søger en ansvarsfuld og dedikeret nattevagt. Botilbuddet Albatros er et botilbud for 36 borgere med psykiske og fysiske handicap i alderen 18-99 år. Borgerne bor i egne lejligheder fordelt på tre etager med 12 boliger på hver. Vi ligger på Amager i et roligt villakvarter, og der er mulighed for fri parkering og nem adgang til offentlig transport.
Botilbuddet yder et socialpædagogisk tilbud til borgerne og arbejder som en netværksbaseret organisation. Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag og tydelige ledelsesværdier, og vi er kendetegnet ved en høj faglighed med fokus på videndeling og udvikling af netværk.
Vi er en del af Center for længerevarende Boformer (CLB), som er organiseret under Socialforvaltningen i Københavns kommune.
Borgerne i botilbuddet Albatros, har stor variation i diagnoser og kognitiv udvikling. Dette stiller derfor store krav til medarbejdernes faglighed og omstillingsevne. Nogle af borgerne kan have udadreagerende adfærd, med vægt på verbalt udadreagerende adfærd, der kræver en fast struktur og nogle trygge rammer. Indsatsen bygger på størst mulig selvbestemmelse for borgerne, da alle har brug for en empatisk og vedholdende pædagogisk indsats, hvor deres behov imødekommes i et trygt og udviklende miljø.
Der er ansat to faste nattevagter på botilbuddet, og der er en nattevagt i tjeneste ad gangen. Nattevagten har ansvaret for at tilse de 36 borgere i løbet af natten samt få praktiske opgaver.
Der vil være 2-3 temadage årligt, hvor du forventes at deltage i dagsmøder i tidsrummet kl. 8.00-16.00 sammen med øvrige medarbejdere og ledelsen.
Kan du se sig selv i nedenstående? - Du er ansvarsfuld og dedikeret til arbejdet
- Du er god til formidling, både mundtligt og skriftligt
- Du er med til at sikre en god kommunikation mellem dagvagter og nattevagt samt mellem aftenvagter og nattevagt
- Du kan se og understøtte borgernes behov
Ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen som vågen nattevagt er en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 34 timer. En typisk nattevagt ligger i tidsrummet klokken 22.45 - 07.15.
Vagterne planlægges i et fast rul, hvor der tilstræbes en god balance mellem arbejdsdage og fridage. Der lægges vægt på fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af vagtplaner.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. november 2025 eller snares muligt. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og reference.
Mere information Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte afdelingsledere Ole Hosbond på 20 46 92 33 eller Camilla Bugtrup på 21 82 33 40.
Læs mere om os på vores hjemmeside Søg via linket senest onsdag den 15. oktober 2025 Vi forventer at afholde løbende ansættelsessamtaler senest i uge 43 og 44.