Vil du være en del af et bofællesskab, som ligger i et naturskønt område - og direkte i vandkanten og nær skov? Her bor 16 skønne voksne, med betydelig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og med behov for varig socialpædagogisk støtte og sundhedsfaglig pleje. Vi lægger vægt på faglighed, nærvær, tryghed og respekt i alt, hvad vi gør.
Som medarbejder i Fjordbo bliver du en del af Danske Diakonhjem som er et privat alternativ til det offentlige, med udspring i det kristne menneskesyn. Vi udvikler os hele tiden i stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Vi ser altid mennesket først. Du bliver en del af et fagligt stærkt hold af såvel socialpædagoger som social-og sundhedsassister, husassistent, pedel, ernæringsassistent og en sygeplejerske - med et godt sammenhold, og stærk tværfaglighed. Derudover har en fantastisk team af faste afløsere.
Hverdagen er præget af høj faglighed, højt humør og et godt psykisk arbejdsmiljø.
Dine arbejdsopgaver
Som vågen nattevagt vil dine opgaver blandt andet være:
At yde omsorgsfuld og professionel pleje til beboerne i nattetimerne
At sikre tryghed og ro på huset
Dokumentation i CURA og Sensum Bosted.
Lettere rengøring og smøring af madpakker i hverdagene.
Tæt samarbejde med kolleger og pårørende
Vi tilbyder
En fast stilling i 7-7 ordning
Et stærkt tværfagligt fællesskab
Grundig oplæring og faglig sparring
En arbejdsplads, hvor mennesket er i centrum - både beboeren og medarbejderen
En god sundhedsordning
Vi søger dig, som:
Er ufaglært, social- og sundhedsassistent eller -hjælper - eller har erfaring med plejeopgaver om natten
Arbejder ud fra et værdibaseret menneskesyn
Kan arbejde selvstændigt og bevare ro og overblik
Har hjertet med i arbejdet og ønsker at gøre en forskel for andre
Hos os betyder det noget, hvordan vi er sammen med hinanden - både i relationen til beboerne, pårørende og kolleger.
Er du klar til at være en tryg nattevagt for vores beboere?