Vågen nattevagt søges til Sirius botilbud afd. Møllebakkevej

fuldtid
Vågen nattevagt søges til Sirius botilbud afd. Møllebakkevej
  • Sirius afd. Møllebakkevej
  • Møllebakkevej 6, 5750 Ringe

Er du mødestabil, selvstændig og ansvarlig - så har vi jobbet til dig.

Bliv en del af en organisation med hjertet på rette sted.

Om Sirius  

I Sirius skaber vi specialtilpassede botilbud efter SEL §§ 108, 107, 104 & 43 af høj socialfaglig kvalitet. Vores målgruppe er borgere med nedsat psykisk funktionsevne og komplekse problemstillinger, som ikke trives i traditionelle tilbud. Vi arbejder med små enheder, der sikrer tryghed, respekt og individuelle udviklingsmuligheder for hver enkelt beboer. Vores mål er at skabe trygge og udviklende rammer for dem, der ikke trives i traditionelle botilbud. Udover afd. Møllebakkevej, driver vi yderligere 1 tilbud på Fyn og 2 på Sjælland med samme målgruppe.   

Vores primære målgruppe er unge fra det 17. år og voksne med psykosociale-, adfærdsmæssige- og indlæringsmæssige udfordringer, herunder unge og voksne med diagnoser som ADHD, skizofreni og autisme. Vi har også erfaring med andre målgrupper, herunder unge/voksne med seksualiserende og-/eller selvskadende- og udadreagerende adfærd. Sirius botilbud tilbyder også bolig til borgere, der har en domstype fra 2-5.  

På afd. Møllebakkevej er der plads til 6 beboere efter Serviceloven §§ 108/107/104/43. 

Du kan læse mere om Sirius på www.siriusbotilbud.dk 

🧩 Om stillingen

  • At være til rådighed for beboere, hvis behovet opstår i løbet af natten.
  • Besvare og håndtere opkald på vagttelefonen.
  • At sørge for ro og tryghed i huset.
  • At hjælpe til med praktiske opgaver.
  • At kunne dokumentere arbejdet skriftligt.
  • At give overlap ved vagtskifte.

🛠️ Vi forestiller os, at du:

  • er empatisk, anerkendende og respektfuld i din tilgang til såvel beboere som dine kolleger.  
  • har en personlig robusthed og kan fastholde dine personlige grænser i forhold til beboerens vanskeligheder.   
  • er i stand til at bevare roen selvom der opstår forvirring omkring dig eller omgivelserne bærer præg af akutte omstændigheder.   
  • er omstillingsparat og er i stand til at arbejde selvstændigt samtidig med, at du er en del af et team.   
  • er god til at etablere kontakt også i situationer der kræver proaktivitet.   
  • har lyst til at arbejde udviklingsorienteret og er i stand til at se muligheder og løsninger.  
  • er fleksibel og er villig til at udføre praktiske opgaver, som en del af driften i helhed.   

🕐 Vi tilbyder:

  • Du får et rummeligt arbejdsfællesskab og et arbejdsmiljø, der er præget af opmærksomhed og et fælles ansvar for både opgaveløsningen og hinandens trivsel.
  • En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor det faglige niveau vægtes højt, og hvor der er lydhørhed for dine idéer og faglige input.
  • En organisation der understøtter trivsel og prioriterer et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
  • God on-boarding, så du kan føle dig tryg i dine opgaver.
  • Indflydelse på egen opgaveløsning.
  • Søde og gode kolleger.
  • Nærværende ledelse.
  • Oplæring i diverse IT-programmer.
  • Løn efter kvalifikationer og attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring. 

For flere oplysninger om stillingen kan du kontakte daglig leder Jakob Bjerre på tlf.nr. 61 75 63 14.

Dit primære arbejdssted vil være Sirius botilbud afd. Møllebakkevej, Møllebakkevej 6, 5750 Ringe. 

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, dog senest den 1. august 2025, så hvis du kan genkende dig selv i vores udsagn, så send os din ansøgning med det samme. Vi indkalder løbende egnede kandidater til samtale.

Ansøgningsfrist: onsdag den 25. juni 2025.

Samtaler vil afholdes løbende. Stillingsopslaget vil inaktiveres, når den rigtige kandidat er fundet.

Ansøgning, CV og relevante eksamens- og kursusbeviser uploades via link.

Løn og ansættelsesforhold: 
Arbejdstiden er fra 22:00 – 09:15. Arbejdsrullet vil være 7 dages arbejde og 7 dage fri.

Det er et krav, at medarbejderen har kørekort til bil og kan fremvise tilfredsstillende børne- og straffeattest. 

Sirius Botilbud afd. Eskebjerg, Møllebakkevej & Assensvej er alle del af Den Socialfaglige Organisation ApS, som er en landsdækkende danskejet familiedrevet virksomhed med ca. 250 ansatte. Vi driver en række kvindekrisecentre, forsorgshjem og sociale botilbud på det specialiserede børne- og voksenområde. Vi sætter mennesket i centrum, vægter et godt arbejdsmiljø, kvalitet i indsatsen og ordentlighed i vores måde at drive virksomhed på. 

 

Log ind