Vågen nattevagt søges til etablering af nyt Botilbud Basen, Hjørring

deltid
Vågen nattevagt søges til etablering af nyt Botilbud Basen, Hjørring
  • Hjørring kommune
  • Springvandspladsen 5 9800 Hjørring
Er du god til at holde dig vågen om natten og trives i det, så er det dig vi mangler!
  
Vi søger 2 medarbejdere som vågen nattevagt, der er engageret og fagligt funderet til et nyt botilbud i Hjørring midtby. Der vil være plads til 4 beboere. 
 
Botilbuddet er godkendt efter SL §107, §108 og §104. 
Tilbuddet er døgndækket. 
 
Botilbuddet bliver en ny og separat afdeling under det nuværende Botilbud Udsigten. 
 
Stillingerne er normeret til 56 timer som er planlagt med 7 dages arbejdsuge og 7 dage fri.
Botilbuddet har åbent alle årets dage, og du må forvente at arbejde på helligdage.
 
Dine arbejdsopgaver vil foregå i borgerens eget hjem, og som nattevagt har du ansvaret for at give borgeren den nødvendige tryghed og støtte i nattens løb.
Du vil arbejde alene som vågen nattevagt, men der vil altid være en kollega (sovende) i umiddelbar nærhed, så man vil ikke være helt alene.

Ansættelsestidspunktet er pr. 1. januar 2026.
 
Vi bliver en medarbejdergruppe sammensat af social- og sundhedsassistenter/hjælpere, pædagoger/pædagogisk assistenter, sygeplejerske og ergoterapeut.
 
Specialområdet Autisme er en afdeling under området ”De unge Voksne” som er en del af socialpsykiatrien. 
I socialpsykiatrien arbejdes med udgangspunkt i Hjørring Kommunes vision om ”hjælp til selvhjælp”. 
 
Borgerne har diagnose indenfor Autismespektret (ASF), udviklingshæmning/udviklingshandicap, og nogle med anden komorbiditet.  
 
Kendetegnende for målgruppen er et stort behov for struktur, forudsigelighed, tydelighed, rolige og genkendelige omgivelser, pleje og omsorg samt støtte til hverdagen og livet generelt.  
 
Vi samarbejder med borgerne og netværket omkring borgeren, om at udvikle og vedligeholde færdigheder, samt skabe hensigtsmæssige strukturer, strategier og adfærd. Dette gøres for at øge livskvaliteten og udvikle kompetencer til et så selvstændigt liv som muligt. Vi anser pårørende-samarbejde som en meget vigtig del af indsatsen i at sikre borgeren de rette vilkår for trivsel.  

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor kerneopgaven altid er gennemgående i vores arbejde. Vi skaber varierende støttetilbud med individuelle udviklingsmuligheder og grundlag for et trygt meningsfuldt voksenliv. Dette gør vi ud fra et neuropædagogisk og systemisk perspektiv. Succeskriterierne er, at borgeren mærker nærvær, føler tryghed og er i trivsel. 
 
Det er et krav at du har:  
  • uddannelse som social- og sundhedsassistent/hjælper eller pædagog/pædagogisk assistent
  • gode samarbejdsevner og vægter det højt  
  • kendskab til arbejdet med udviklingshæmmede voksne med autisme  
  • har kendskab til komorbiditeter  
  • fortrolig med IT både i forhold til dokumentation, og IT-støttesystemer.
  • vi bruger Cura, som journaliseringssystem 
  • evner til at reflektere over egen og andres praksis 
  • kan arbejde selvstændigt og alene i borgerens bolig 
  • kan være en del af et arbejdsmiljø, hvor borgerne udover et verbalt sprog, kommunikerer med tegn, fagter og til tider høj stemmeføring 
  • du skal være en teamplayer og være samarbejdsvillig 
  • roen til at mestre konflikt håndtering
  • trives med struktur og forudsigelighed – og kan bevare roen, hvis natten ikke bliver, som planlagt. 
     
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
  • tilsyn med borgeren
  • ansvaret for at give borgeren den nødvendige tryghed og støtte i nattens løb
  • dokumentere relevante observationer til dagpersonalet
  • hjælpe beboere, der har svært ved at sove eller oplever uro
  • håndtere konflikter eller krisesituationer, hvis de opstår
  • vurdere behov for hjælp, fx ved uro, angst eller sundhedsmæssige problemer
  • at udføre lette praktiske opgaver som rengøring. 

Vi har brug for en kollega, der er:  
  • engageret, har gejst og er faglig stærk og har lyst til at arbejde med udvikling 
  • har et godt overblik, og kan tage beslutninger i pressede situationer 
  • kan arbejde selvstændigt samt samarbejde i teams og tværfagligt 
  • har en tydelig personlighed, samt er robust og i stand til at sætte grænser 
  • er loyal i forhold til fælles beslutninger 
  • er ansvarsbevidst og tænker sparring med en kollega er lig med høj faglighed 
  • udviser fleksibilitet, tålmodighed og respekt i samarbejdet med den enkelte borger 
  • er empatisk og tydelig i kontakten til borgerne. 
  • nærvær – at være til stede her og nu  
  • du er mødestabil.   
 
Vi tilbyder: 
  • engagerede og kompetente kollegaer, der arbejder i et tæt samspil ud fra fælles metoder og mål 
  • høj faglighed og fokus på kompetenceudvikling 
  • en organisation der er udviklingsorienteret 
  • en arbejdsplads med godt arbejdsmiljø, hvor humor og faglighed går hånd i hånd 
  • supervision med ekstern supervisor
  • kollegial respons  
  • relevante uddannelser og kursus   
  • vi sørger for en grundig introduktion til arbejdet. 
  Vi ved at ingen kan alt, men at vi sammen kan det meste.   
Praktiske oplysninger 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. 
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved henvendelse til: afdelingsleder Søren Hjelm Kristensen 4122 5728 – mail: soeren.h.kristensen@hjoerring.dk  eller 20976404 winni.joan.vandkrog@hjoerring.dk
 
Det er ønskeligt, at du i din ansøgning forholder dig til vores vision og metodevalg. 
 
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest. 
 
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid 
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude. 
Læs mere her: Røgfri arbejdstid 

Send ansøgning online 
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning". 
 
Ansøgningsfristen er søndag den 2. november 2025.

Ansættelsessamtaler holdes mandag d. 10. november og fredag d. 14. november 2025. 
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 
 
Hjørring Kommunes vision bygger på et humanistisk menneskesyn og empowerment perspektiv.   
Hjørring Kommune antager, at der er en sammenhæng mellem på den ene side at have ansvar, selvbestemmelse og selvstændighed og på den anden side livskvalitet. Visionen om borgere, der mestrer eget liv, handler derfor om at skabe livskvalitet for borgerne. 
Socialpsykiatrien og Området for udsatte grupper har videreudviklet visionen ”Hjælp til selvhjælp og recovery" – den fælles vej til en styrkelse af arbejdet med recovery og ”hjælp til selvhjælp", fordi vi mener, at alle har krav på et meningsfyldt liv og en tro på, at alle kan komme sig.  

Log ind