Er du SSA eller sygeplejerske – og søger du en rolig og meningsfuld nattevagt i et privat hjem? Så kan dette job være noget for dig.
Om opgaven
En 14-årig pige med ADHD og en sjælden tarmsygdom har brug for natlig overvågning og støtte i hjemmet i Alsønderup, nordvest for Hillerød.
Din opgave er primært at være til stede, sikre ro og støtte gennem natten – og samtidig varetage overvågning af hendes behandling. Moren vil oplære dig i alle nødvendige procedurer og lægger vægt på, at hygiejniske principper følges meget nøje.
Du bliver en vigtig tryghedsskabende støtte – både for pigen og hendes familie.
Om dig
Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske og har gerne erfaring fra arbejde i private hjem, hvor pårørende er delvist til stede.
Du er rolig, tålmodig og god til at arbejde i et miljø med lavt tempo og høj opmærksomhed. I begyndelsen vil du være under oplæring, og det er vigtigt, at du trives med at lytte og lære – og samarbejde respektfuldt med en forælder, som har indgående kendskab til barnets behov.
Erfaring med stomi eller CVK er en fordel, men ikke et krav.
Arbejdstid
Stillingen er på 40 timer om ugen.
Du arbejder mandag til og med torsdag kl. 20.30–06.30.
Vi søger 1-2 medarbejdere. Byd derfor gerne ind på de vagter, som du er interesseret i.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk