Vågen nattevagt

fuldtid
Vågen nattevagt
  • Region Midtjylland
  • 6990 Ulfborg

Ulfborghus søger hurtigst muligt en fuldtids omsorgsmedhjælper til faste vågne nattevagter.  

Arbejdstiderne på hverdage er fra kl. 22.00 til 08.00 og i weekender (fredag og lørdag) fra kl. 22.00 til 07.15. 
Der arbejdes efter en 12-ugers arbejdsplan og i et rul med 7 dages arbejde og 7 dages fri (skift om onsdagen).

Du vil som vågen nattevagt på Ulfborghus blive en del af et nattevagtsteam, og der vil altid være 2 vågne nattevagter på arbejde.

Om os
Ulfborghus ligger i Ulfborg og er et døgntilbud under Region Midtjyllands Specialområde Børn og Unge (SBU), som i alt består af 7 afdelinger, der geografisk er fordelt i hele Region Midtjylland. 

Ulfborghus er normeret til 8 børn og unge, der aldersmæssigt kan være fra 5 til og med 17 år. 

Ulfborghus´ målgruppe er børn og unge med diagnoser inden for autismespekteret eller autismelignende træk, kombineret med betydelige specifikke indlæringsvanskeligheder eller udviklingshæmning. Målgruppen kendetegnes også ved komorbiditet, og især ADHD-diagnosen er fremtrædende. 
Beboerne kan have selvskadende og udadreagerende adfærd.

Om dig

For at kunne bestride rollen som vågen nattevagt på Ulfborghus er følgende kompetencer nødvendige:

  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Du er omstillingsparat
  • Du er mødestabil
  • Du har et roligt og afbalanceret væsen
  • Du har en særlig evne til at bevare overblikket i pressede situationer
  • Du er udviklingsorienteret, både fagligt og personligt
  • Du har en moden og veludviklet evne til selvrefleksion
  • Du er fysisk og psykisk robust
  • Du er omsorgsfuld og empatisk

I stillingen som vågen nattevagt på Ulfborghus er den primære opgave at sikre, at beboerne får en stabil og uforstyrret nattesøvn, da dette er afgørende for en sund døgnrytme. Derudover varetages en række praktiske opgaver, herunder rengøring.

Yderligere oplysninger 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst indgået mellem Socialpædagogerne og Danske Regioner. 

Vi forventer at du har kørekort, da der vil være kørsel med beboerne. 

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelse.

Har du spørgsmål eller brug for mere information, er du altid velkommen til at kontakte tilbudsleder Charlotte Johannsen på mail chljoa@rm.dk eller telefon 21 53 09 33. Du kan også kontakte afdelingsleder Betina Bagge Poulsen på mail betpou@rm.dk eller telefon 21 64 11 56.

Sidst, men ikke mindst, er du velkommen til at kigge forbi Ulfborghus onsdag den 18. juni mellem kl. 17 og 19, hvor du kan høre mere om Ulfborghus og møde ledelsen samt nogle af medarbejderne.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 22. juni 2025. Vi afholder samtaler løbende.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind