Urologisk Sengeafsnit søger SOSA med urologisk erfaring til fast stilling

fuldtid
Urologisk Sengeafsnit søger SOSA med urologisk erfaring til fast stilling
  • Region Nordjylland
  • 9000 Aalborg
Urologisk Sengeafsnit søger SOSA med urologisk erfaring til fast stilling
Velkommen til et speciale i rivende udvikling og med et godt praksisfællesskab, monofagligt såvel som tværfagligt. Vi er et afsnit med en god kultur for læring og oplæring, mens plejepersonalet erfaringsmæssigt er ligeligt fordelt på nyt og erfarent personale. Hos os er der plads til at stille spørgsmål, mens vi er meget opmærksomme på at hjælpe hinanden og på vores trivsel som afsnit og individuelt.
Ønsker du at være en del af et spændende kirurgisk speciale og har erfaring fra urologien,  så er det netop dig, vi mangler en ansøgning fra.   

Hvem er vi:
Urologisk Sengeafsnit samt Akut Modtage- & Dagafsnit er en del af Klinik Kirurgi & Kræftbehandling og er Region Nordjyllands højt specialiserede afdeling for urinvejskirurgi. Vi modtager en bred patientgruppe af både benign og malign karakter, heraf patienter med sten i urinvejene, kræft i nyre/binyre, urinleder, urinblæren, prostata og testikler, samt patienter som får rekonstrueret urinrøret. Vi har landsfunktion ved denne operation. Flere af vores patienter og pårørende har deres gang i afsnittene i flere år og kommer til at kende os særdeles godt. Vi varetager sygepleje til patienter i palliative forløb og har 2 specialiserede palliative sengepladser.  
Vi modtager akutte patienter direkte i afdelingen døgnet rundt, herunder specialepatienter med åben kontakt til afdelingen. Patienter møder dagligt ind til operationer, hvilket sammen med de akutte patienter giver et stort flow præget af korte- såvel som længerevarende forløb.

Vi søger en kolleger, der har:
  • Erfaring med det urologiske speciale samt palliativ sygepleje
  • Fagligt engagement og positiv indstilling til forandringsprocesser
  • Selvstændighed og evnen til at prioritere arbejdsopgaver
  • Samarbejdsevne og -lyst, fleksibilitet og en positiv tilgang til udfordringer
  • Lyst og evne til at medvirke til udvikling af sygeplejen og urologisk speciale

Vi tilbyder:
  • Struktureret introduktion og oplæring
  • Mentorordning i 6 uger, hvor du følger mentors vagtplan
  • En faglig udfordrende og afvekslende hverdag
  • Weekendvagt hver 3. weekend i fast rul
  • Et godt fællesskab med imødekommende og hjælpsomme kolleger
  • Dialogbaseret ledelse

Om din ansættelse
Ansøgningsfrist d. 29.09.2025
Vi vil vurdere de indkomne ansøgninger løbende og hurtigt derefter afholde samtaler.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende oversygeplejerske sygeplejerske Rikke Kristensen på tlf. 21 30 75 94

Hvis du vil vide mere om hvad vi laver i Urologisk afdeling, kan du følge os på Instagram:

      urologisk_afdeling_aalborgUH
----------------------------------------------------------------------------------I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Log ind