Kære sygeplejerske
Søger du nye spændende udfordringer – så kom til os på de midlertidige døgnpladser i Halsnæs Kommune, Hundested.
Vores kollega vil gerne arbejde om aftenen, derfor har vi endnu en dagvagtsstilling ledig – skal den være din?
Brænder du for at arbejde med varierende, komplekse forløb, hvor tværfaglighed og relationsarbejde er i fokus? Så er det dig vi mangler. Uanset om du er erfaren eller nyuddannet, har kendskab til rehabilitering eller ej – vi skal nok sørge for en god introduktion. Vi er en afdeling med 20 pladser, hvoraf tre er akut-pladser og fire er specialiserede pladser til borgere med demens.
Vi er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, en teamleder og en områdeleder. Vi har dagligt både ergo- og fysioterapeuter i afdelingen samt en udviklingssygeplejerske tilknyttet huset.
Vi arbejder med helhedsplejen og kontaktpersoner i en bred vifte af forløb, herunder genoptræning, palliation, vurdering af fremtid hjælp eller bolig.
Din introduktion til de midlertidige døgnpladserHar du lyst, så kom forbi og sig hej. Vi giver gerne en kop kaffe og viser dig rundt, så du kan se og fornemme vores dejlige afdeling og møde dine kommende kollegaer.
Kontakt gerneOmrådeleder Charlotte Hedelund 29 42 93 65 eller teamleder Natasha Rosendal 21 18 49 63.
Ansøgningsfrist den 25. maj.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.