Unicon søger Logistics Coordinator til teamet i Vejle?

fuldtid
Unicon søger Logistics Coordinator til teamet i Vejle?
  • UNICON A/S
  • Ulvevænget 9, 7100 Vejle

Trives du med en spændende hverdag i et højt tempo, hvor du er ”first point of contact” for Unicons kunder i Danmark? Brænder du for at tilbyde kundeservice i verdensklasse på telefon, online og via mail i en dynamisk branche, hvor hvert minut tæller for kunden?

Som Danmarks førende betonproducent, kan Unicon tilbyde dig et spændende job i vores ordremodtagelses- og distributionscenter, hvor ingen dage er ens. Der er en spændende variation i opgaverne, og vi tilbyder gode udviklingsmuligheder. Du vil blive en del af et engageret team, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og trivsel højt. Du vil have mange kontaktflader både internt og eksternt, hvilket giver dig mulighed for at udvikle dine koordinerende færdigheder.

Du vil i tæt samarbejde med kollegaerne i Logistik sikre høj kvalitet i vores ordremodtagelse og distribution samt bidrage til koordinering af ressourcer til distribution af beton i hele Danmark. Du vil have en løbende dialog og et tæt samarbejde med vores Salgsteam, Tekniske afdeling og kollegaer i Produktionen på de enkelte fabrikker.

 

Som Logistics Coordinator hos os vil dine arbejdsopgaver spænde bredt og blandt andet omfatte:

  • Yde høj kundeservice gennem professionel og løsningsorienteret betjening af vores kunder.
  • Modtage, koordinere og følge op på kundeordrer med fokus på præcision via telefon og webportal.
  • Effektiv planlægning og styring af kørsler, så vi leverer den rette kvalitet, til denne rette tid ved overholdelse af vores høje kvalitetsstandarder.

En stor del af din dag vil du være i telefonisk kontakt med vores kunder, og der vil ofte være mange bolde i luften, samtidig med at der skal træffes hurtige, logistiske beslutninger.

Din arbejdsplads bliver i Vejle, hvor du, ud over kollegaer i Logistik, er tæt på Salg, Produktion, IT og flere andre funktioner.

 

Om dig:

  • Du trives i en dynamisk og til tider hektisk hverdag, hvor overblik og struktur er nøgleord.
  • Du har ambitioner og ønsker at udvikle dig i en vigtig rolle i logistikbranchen.
  • Du besidder stærke kommunikationsevner og kan håndtere kundekontakt med et smil, også når det går stærkt.
  • Du arbejder struktureret og systematisk, kan bevare overblikket i pressede situationer, og er åben og fleksibel over for nye opgaver.
  • Du har erfaring med flådeplanlægningssystemer, Microsoft Office og SAP
  • Du behersker både dansk og engelsk i tale og skrift.
  • Erfaring fra en lignende stilling ses naturligvis som en fordel.

I stillingen vil du referere direkte til vores Logistics Manager.

Unicon er en solid og velfunderet forretning og en arbejdsplads med engagerede og dygtige kolleger, samt en uformel omgangstone. Gode ansættelsesforhold og en grundig introduktion og oplæring i jobbet er en del af din ansættelsespakke, når du arbejder hos Unicon.

 

Ansøgning og deadline

Har du lyst til at blive en del af Unicon? Så vent ikke med at sende os dit CV og din ansøgning via vores hjemmeside. Der indkaldes løbende til samtaler, indtil den rette kandidat er fundet.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Logistics Manager Jesper Steffensen på tlf.: +45 2688 4969.

 

Om Unicon

Unicon Danmark tilbyder lige muligheder for alle og har aktivt fokus på at fremme et arbejdsmiljø, der er fri for diskrimination, og hvor medarbejdere behandles med værdighed og respekt. I vores virksomhed er ansættelse baseret på den enkeltes fortjenester og kvalifikationer, som er direkte relateret til kompetencekrav i jobbet. Vi diskriminerer ikke nogen medarbejder eller jobansøger baseret på race, etnicitet, nationalitet, herkomst, genetiske oplysninger, statsborgerskab, religion, alder, køn, kønsidentitet/udtryk, seksuel orientering, graviditet, civilstand, handicap eller andre beskyttede karakteristika efter gældende love eller regler. Vi overholder disse principper i alle aspekter af ansættelse, herunder rekruttering, ansættelse, uddannelse, kompensation, forfremmelse og fordele.

Log ind