Er du uddannet kontorelev i offentlig administration eller administrationsbachelor? Brænder du for løn- og personaleopgaver og motiveres du af at yde en sikker og effektiv administrativ understøttelse? Kan du lide et ambitiøst og samtidig uformelt arbejdsfællesskab? – så er dette den helt rigtige stilling for dig.
Om jobbet
Det administrative fællesskab UngiAarhus Fællesadministration søger en dygtig og engageret kollega, som vil være med til at sikre en professionel løn- og personaleadministration. Vi arbejder ud fra visionen om fælles ansvar og fælles forpligtelse og har fokus på faglighed, kvalitet og samarbejde.
Vi understøtter UngiAarhus’ fritids- og ungdomsskoletilbud i Aarhus Kommune med administrative opgaver. Lønteamet løser løn- og personaleopgaver for UngiAarhus og for dele af forvaltningen i Børn og Unge. Arbejdspladsen er på Grøndalsvej 2, 8260 Viby J, hvor vi deler kontor med UngiAarhus’ ledelse og faglige konsulenter.
Vi er 11 medarbejdere i UngiAarhus Fællesadministration, organiseret i funktionsteams med opgaver på tværs. Vi hjælper hinanden og fungerer som backup for hinanden – derfor er samarbejdsevne og vilje til at dele opgaver helt afgørende.
De primære opgaver i Lønteamet vil i udgangspunktet være:
Du skal desuden være åben for andre administrative opgaver, der ligger tæt op ad løn- og personaleområdet.
Som medarbejder i UngiAarhus Fællesadministration skal du løse opgaver for mange forskellige enheder og ledere, og vi sætter en ære i at yde en nærværende understøttelse på et fagligt højt niveau. Du skal kunne håndtere et arbejde præget af struktur og regler, samtidig med arbejdsdage med variation og ad hoc-opgaver.
Du skal kunne trives i et arbejdsfællesskab hvor effektivitet og engagement er forudsætninger for en fagligt sikker opgaveløsning. Vi lægger vægt på et åbent og tillidsbaseret samarbejde hvor ansvarlighed, respekt og faglig udvikling har høj prioritet.
Om dig
Vi søger en kollega, der:
Derfor skal du vælge os
Administration er en faglighed og vi er ambitiøse på fagets vegne. Ved løbende at udvikle og udfylde det administrative rum vil vi gerne være et skridt foran på vegne af dem vi understøtter. Vi yder nærværende, professionel og serviceminded hjælp til selvhjælp, og løser egne opgaver med høj specialisering. Målet er at give ledere og medarbejdere mest mulig tid til kerneopgaven – til gavn for børnene og de unge.
Du bliver en del af et velfungerende lønteam med tre erfarne kolleger, der sikrer en god introduktion og løbende sparring.
Vi tilbyder:
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og med tiltrædelse den 1. februar 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med HK Kommunal. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest mandag den 8. december 2025. Vi afholder samtaler tirsdag den 16. december fra kl. 11.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Der vil blive indhentet straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationsleder Anette Elsborg på telefon 41 87 46 87.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!