Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Ungerådgiver til headspace Haderslev 23 timer pr. uge
headspace Haderslev
Er du vores nye ungerådgiver i headspace Haderslev? Har du lyst til at arbejde med frivillighed og samtale med unge i Haderslev, når de mangler nogen at tale med? Og kan du se dig selv udvikle og afholde oplæg og workshops med afsæt i mental sundhed?
Som ungerådgiver fungerer du i en alsidig funktion. Du understøtter og udvikler vores frivillige, afholder ungesamtaler, oplæg, workshops med udgangspunkt i mental sundhed og ungdommens tematikker. Passer det på dig og kan du samtidig se dig selv i et mindre team, der arbejder tæt sammen med frivillige og fremskudte regional- og kommunale medarbejdere om at løfte opgaverne? Så har du nu muligheden for at blive en del af en spændende organisation, hvor du hver dag gør en forskel for børn og unge.
Nogen at tale med
headspace er et initiativ under Det Sociale Netværk. Vi tilbyder gratis og anonym rådgivning til børn og unge i alderen 12-25 år, som har brug for nogen at tale med. I headspace er intet emne er for stort eller småt, og vi møder de unge på deres præmisser. Frivillige rådgivere fungerer som en central del af vores rådgivning.
Du skaber sammenhæng i driften af centeret, tager ansvar for vores frivillige og har fokus på mental sundhed
De primære arbejdsopgaver vil bestå i at facilitere vores frivillige, føre samtaler, afholde gruppeforløb for børn - og unge, samt afholdelse af oplæg og workshops på vegne af headspace i hele Haderslev Kommune, skabe synlighed og arrangere events i samarbejde med lokale aktører i kommunen. I headspace får du mulighed for at arbejde i en organisation med højt til loftet, og vi forventer derfor, at du er selvstændig og struktureret i dit arbejde. Du indgår i den daglige drift af centeret, hvor vi vægter faglig sparring, supervision og undervisning højt. Sådan sikrer vi, at du fortsat udvikler dig og bedst kan hjælpe de unge. Et godt arbejdsmiljø er højt prioriteret. Vi ønsker en sjov, uformel hverdag med minimalt bureaukrati, og hvor de unge altid kommer i første række.
Din profil
Som person er du udadvendt, initiativrig, imødekommende og nærværende. Du går til arbejdet med lyst og vilje til at være opsøgende i dit arbejde. Din hverdag vil være fleksibel og omskiftelig, og du er i høj grad selv med til at planlægge din hverdag og arbejdsopgaver.
Vi tilbyder
Interesseret?
Der er tale om en stilling på 23 timer pr. uge og løn efter aftale.
Hvis vi har fanget din interesse, så send os ansøgning og CV senest mandag d. 26. maj 2025 kl. 1200.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte centerchef Mark T. Sisseck på mts@headspace.dk eller telefon 92924616.
Opstart ønskes snarest muligt. Relevante kandidater vil blive indkaldt til samtale løbende og vil blive afviklet i headspace Haderslev.
Du kan læse mere om headspace på vores hjemmeside www.headspace.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!