Har du lyst til at spille en central rolle i Odense Kommunes ambitiøse arbejde med at få unge i uddannelse eller arbejde? Er du god til at holde fokus på kerneopgaven gennem en målrettet, koordineret, meningsfuld og helhedsorienteret indsats? Kan du balancere mellem at være relations skabende samtidig med at sætte rammer og retning med det formål at hjælpe unge i alderen 15-22 år i uddannelse eller arbejde? Så er det måske dig, som vi leder efter. Vi søger to ungekoordinatorer til ”Ungeløftet” til stillinger på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. januar 2026.
Om UngeløftetUngeløftet er en national indsats, som i Odense Kommune ved Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i afdelingen Ungeindsatser 2 understøtter arbejdet med unge i alderen 15–22 år på det specialiserede socialområde. Indsatsen har fokus på at styrke unges trivsel, livsmestring og deltagelse i fællesskaber – særligt for dem, der står uden for de traditionelle rammer.
Gennem tværfagligt samarbejde og tæt kontakt med de unge skaber vi relationer, der bygger på tillid, inddragelse og respekt for den enkeltes livssituation. Ungeløftet handler om at møde de unge, hvor de er, og sammen finde veje til et mere meningsfuldt og selvstændigt ungdomsliv og med et mål om, at de unge får støtte til at tage næste skridt mod uddannelse eller beskæftigelse.
Om jobbetDet centrale i stillingen vil være at motivere og understøtte sårbare unge til at komme ud på arbejdsmarkedet. Det kan forventes, at flertallet af de unge har udfordringer af psykisk, social og/eller faglig karakter.
Metodisk baserer Ungeløftet sig på IPS-metoden, der på dansk står for Individuelt Planlagt job med Støtte, der hjælper mennesker med psykiske vanskeligheder eller andre udfordringer med at få og fastholde ordinært arbejde.IPS adskiller sig fra traditionelle beskæftigelsesindsatser ved sit grundlæggende princip: ”Place first, then train”, hvor man hjæper de unge ud i et job med lønnede timer, og den nødvendige støtte og oplæring gives sideløbende på arbejdspladsen, i stedet for at den unge skal gennem forberedende forløb først. Som noget af det første vil man som nyansat blive uddannet som IPS-konsulent.
Der er tale om en spændende, meningsfuld og udviklende stilling, hvor du skal arbejde med unge med vidt forskellige baggrunde og vilkår. Derfor søger vi medarbejdere med brede kompetencer og erfaring.
Mere konkret søger vi efter medarbejdere, der:
- Har dokumenteret arbejdserfaring med den ovenfor beskrevne målgruppe.
- Har ressourcefokuseret tilgang og kan arbejde motiverende og inddragende.
- Er vant til at samarbejde med virksomheder og gerne have prøvet at arbejde med udplacering af personer længere væk fra arbejdsmarkedet.
- Kan koordinere indsatser og er fortrolig med tværfagligt samarbejde.
- Har en uddannelse, der er relevant i forhold til opgaven.
- Har erfaring med implementering af nye projekter.
Desuden vil det være en fordel, hvis du har en grundlæggende viden om uddannelsesområdet og gerne også har erfaring med uddannelsesvejledning.
Den enkelte ungekoordinators sagsstamme er tilpasset således, at der, i forhold til hver enkelt ung, er mulighed for at skabe et individuelt tilrettelagt og meningsfyldt forløb, hvor der er mulighed for at skabe en tæt relation via hyppige samtaler. Ungekoordinator vil både være myndighedsperson med fokus på at forvalte beskæftigelseslovgivningen samt være den unges primære kontaktperson som mentor/jobkonsulent.
Som ungekoordinator i Ungeløftet vil du både skulle være myndighed og udføre og skal kunne mestre begge roller samt skabe sammenhængen i forløbet med den enkelte ung. Det betyder, at der er fokus på, at den relation, som IPS-konsulent og den unge får skabt i projektet, overføres til henholdsvis job eller uddannelse. IPS-konsulents funktion vil bestå af både samtaler og at bygge bro til eks. uddannelsesinstitutioners indsatser, frivilligheden, arbejdsmarkedet, psykiatrien mm.
IPS-konsulent skal være optaget af både individuelt arbejde og solidt samarbejde med såvel kollegaer og andre samarbejdspartnere – dette for at understøtte den unge bedst muligt og dermed minimere gruppen af unge, der har vanskeligt ved at finde fodfæste i ordinær uddannelse eller på arbejdsmarkedet.
Om digSom ungekoordinator i ”Ungeløftet” skal du:
- Have et beskæftigelsesfagligt fokus på strategisk sagsbehandling og at det vi gør, giver værdi for den unge.
- Mestre den gode samtale med den unge - gerne i form af MI eller andre motiverende samtaleteknikker.
- Være relations skabende, undersøgende og nysgerrig samt med blik på den unges ressourcer og udviklingspotentiale.
- Gerne erfaring med IPS-metoden og/eller målgruppen af unge med psykiske udfordringer.
- Har kendskab til beskæftigelsesområdet og samarbejde med virksomheder.
- Kan arbejde tværfagligt og tværsektorielt.
- Er selvstændig, struktureret og god til at skabe relationer.
- Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
- Være løsningsorienteret og ofte tænke: ”Hvad kan jeg bidrage med?”, have gode kommunikative evner og fokuserer på den åbne dialog med respekt og tillid.
- Være modig og kan agere på egen hånd, men søger sparring og støtte, når det er nødvendigt.
- Har kørekort og kan cykle til aftaler i byen.
Vi tilbyderVi tilbyder et spændende, udfordrende og alsidigt job, der skal løfte den særdeles meningsfulde opgave, det er at hjælpe unge mennesker i uddannelse og beskæftigelse. Det er desuden et arbejde, hvor du kan arbejde selvstændigt og har stor indflydelse på egen hverdag.
Samtidig bliver du del af et stærkt kollegialt fællesskab. UI2 er en afdeling, som pt. består af 19 erfarne, kompetente og ambitiøse medarbejdere, der er positive og engagerede i at vejlede og støtte unge mennesker i arbejdet som kontaktperson. Afdelingen får desuden tilført en jobkonsulent samt uddannelsesrådgiver, og Ungeløftet vil derfor være et team på 4 i afdelingen. Du vil opleve, at alle har øje for at drage omsorg for hinanden i en til tider hektisk hverdag samt en afdeling med høj social kapital.
- Et spændende job inden for ungeområdet med fokus på fastholdelse og tilknytning til ordinær uddannelse og arbejdsmarkedet.
- En mangfoldig arbejdsplads med forskellige faggrupper.
- Engagerede kolleger med høj faglighed.
- Et arbejdsmiljø præget af struktureret faglig sparring, humor og støtte.
- Ekstern supervision hver 8. uge samt faglig sparring med kollegaer er prioriteret.
- Frihed og fleksibilitet til selvstændig planlægning.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at sende en mail til afdelingsleder Lars Rath Kølstrup på
larko@odense.dk eller via telefonisk kontakt på 51 19 41 27 eller medarbejderrepræsentant Natalie Eriksen Sanderhoff på 20 14 77 47 eller pr. mail
nahsa@odense.dk.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er onsdag den 19. november 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtalerne mandag den 24. november 2025.