Ungeindsatsen søger UKN-vejleder

fuldtid
Ungeindsatsen søger UKN-vejleder
  • Horsens Kommune
  • Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
Kan du skabe positive forandringer sammen med unge? Så har du nu muligheden for at blive en del af den kommunale Ungeindsats i Ungdomscenteret Horsens, da vi lige nu søger en engageret UKN-vejleder til en tidsbegrænset projektstilling på 2 år.

I Ungdomscentret har vi samlet vores indsatser på tværs af Barnets Lov, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og uddannelsesvejledning. Vi arbejder for at finde løsninger og skabe en sammenhængende og koordineret indsats, således de unge opnår livsduelighed og trives i uddannelse, job og sunde fællesskaber. Løsninger der udvikles i tæt samarbejde med de unge, civilsamfundet og gennem tværprofessionelt samarbejde i Horsens Kommune.

Ungeindsatsen er en del af Ungdomscenteret, hvor vi leverer tilbud til de unge i alderen 14-29 år. Vi bor i et fælles indsatshus og her møder du 39 kollegaer, som er kendetegnet ved høj faglighed og med respekt for forskellighed og fælles vilje til omstilling. Vi leverer en vifte af forskellige tilbud til de unge, både individuel vejledning, gruppevejledning og gruppeaktiviteter. I Ungeindsatsen tilbyder vi også rusmiddelbehandling, til unge under 18 år og du vil som kommende kollega blive en del af U-turn teamet, hvor der i dag er 4 ansatte til at varetage rusmiddelbehandlingen.

Hvad er UKN?
Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) er et uafhængigt nævn, der forebygger ungdomskriminalitet ved at fastlægge målrettede indsatser for kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10-17 år. Som UKN-vejleder er din opgave at hjælpe unge ud af en kriminel løbebane og skabe rammer for en positiv udvikling.

Dine primære opgaver:
  • Fastholde og støtte den unge i de individuelle afgørelser, som UKN har truffet.
  • Støtte den unge i at opbygge sociale og faglige kompetencer.
  • Fastholde den unge i skolegang/uddannelse/beskæftigelse.
  • Skabe struktur i hverdagen for den unge.
  • Samarbejde tæt med familien, skoler og andre relevante aktører.
  • Indgå i Ungeindsatsens tværfaglige samarbejde og bidrage til rusmiddelindsatsen i U-turn.
Vi søger dig, der:
  • Har en relevant socialfaglig uddannelse som pædagog eller socialrådgiver.
  • Har erfaring inden for arbejdet med unge i udsatte positioner, og gerne med erfaring indenfor områder som Kriminalpræventiv arbejde og eller rusmiddelbehandling.
  • Kan skabe positive relationer, uanset om det drejer sig om de unge, kollegaer eller samarbejdsrelationer.
  • Bevarer nysgerrighed og vilje til konstruktive løsninger – også når du møder modstand.
  • Kan finde handlemuligheder således den unges deltagelse i skole, job og fritid forbedres.
  • Har situationsfornemmelse og evner, at være tydelig og en tålmodig aktør, for de unge, der har særlige behov.
  • Trives i et tværfagligt miljø og kan arbejde både struktureret og opfindsomt, samt selvstændig og som en del af et hold.
Vi tilbyder:
  • Et meningsfuldt job i et Ungdomscenter der både gør det godt og har det godt.
  • Faglig sparring med fokus på nysgerrighed og værdiskabelse med blik for vores fælles formål.
  • Fleksible rammer og en arbejdsplads med fokus på trivsel, plads til humor og arbejdsglæde i hverdagen.  
  • En spændende projektstilling på 37 timer pr. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en projektstilling på 37 timer, med en tidsbegrænsning på 2 år.
Løn- og ansættelsesforhold iflg. gældende overenskomst, herunder forventes arbejdstid på skæve tidspunkter.
Tiltrædelse: 1. marts 2026.

Lyder det som dig?
Send din ansøgning senest den 8. januar 2026.
Samtaler afholdes den 14. januar 2026.

Kontakt:
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte John Voigt Jensen, Leder af Ungeindsatsen på tlf. 3056 3929, eller rusmiddelbehandler Glenn Vinther på tlf. 2128 9687
Vi holder ferie i perioden fra den 19.12.2025-02.01.2026 og kan ikke kontaktes i denne periode.

Log ind