Vil du være matematiklærer og gøre en forskel for unge, der har brug for dig? På Ungdomsskolen Hovmestervej underviser vi unge, der ofte har kæmpet med skolen, og som har brug for lærere, der ser dem som hele mennesker. Vores elever rykker, når de møder voksne, der tror på dem og hjælper dem på vej mod uddannelse og livsmod.
Derfor søger vi en engageret matematiklærer, der både kan føre eleverne til FP9/FP10-prøve – og som først og fremmest har lyst til at skabe meningsfulde relationer, der gør en reel forskel.
Vi tilbyder dig - En tolærerordning i min. 80 procent af timerne – du står sjældent alene i klassen.
- Tid til solid forberedelse og et seriøst arbejdsklima.
- Et lille lærerkollegium på ca. 20 medarbejdere med høj faglighed og masser af sparring.
- Ekstern supervision og fokus på co-teaching.
- En arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på din dagligdag og tilrettelæggelse af arbejdet.
- Individuel arbejdsplads med skrivebord, egen arbejdstelefon og gode rammer for samarbejde.
- Løbende fælles kompetenceudvikling.
Om vores elever og skole Hos os underviser du unge mellem 14 og 19 år, der ofte har mødt både faglige, personlige og sociale udfordringer. Mange af dem har ringe skoleerfaringer og har brug for lærere, der ser dem som hele mennesker. Vores mål er klart: At gøre dem uddannelsesparate – fagligt, socialt og personligt.
I alt er der 96 elever på skolen fordelt på 8.-10. klassetrin. Vi arbejder ud fra en Low arousal-tilgang og tror på, at alle unge gør deres bedste, når de kan. Dog inden for tydelige rammer, der gør det lettere for både elever og medarbejdere at navigere.
Relationen til eleverne er helt central – vi spiser morgenmad sammen med dem hver dag, laver små pædagogiske aktiviteter i pauserne og støtter eleverne i alt fra praktikforløb, til sociale færdigheder og afgangsprøver.
Hvem er du? - Du kan føre eleverne til FP9/FP10 i matematik
- Du trives med at skabe meningsfulde relationer og kan sætte tydelige rammer.
- Du er rummelig og ser mulighederne i vores elevers forskellige udgangspunkter.
- Du er vedholdende, struktureret og kan skabe ro og fokus i undervisningen.
Har du erfaring fra specialområdet, er det en fordel, men vigtigst er dit engagement og din lyst til at gøre en forskel.
Ansættelsesforhold Stillingen er på 34 timer om ugen (22 lektioner pr. uge, hvoraf nogle af dem er som 2. lærer).
Ansættelsesstart den 1. november 2025 og gerne før.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Ansættelsessted er Ungdomsskolen Hovmestervej, Hovmestervej 30B, 2400 København NV.
Vil du være med? Synes du, det lyder spændende, så send os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jannie Orte på 26 32 48 18
eller koordinator Jan Vemgaard på tlf. 20 54 43 77
Mød vores elever og medarbejdere i vores korte film her:
https://youtu.be/TEqSREy3axk Se mere om skolen generelt her:
https://hovmestervej.aula.dk/ Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.
Søg via linket senest fredag den 26. september 2025 Samtaler afholdes løbende. Hvis du indkaldes til samtale, vil du blive bedt om at forberede en kort undervisningspræsentation.