Har du lyst til et meningsfuldt fritidsjob, hvor du kan gøre en forskel for ældre mennesker? Er du god til at skabe nærvær – måske gennem spil, musik, oplæsning eller hyggelige samtaler? Så kan et fritidsjob på Plejehjemmet Krogstenshave være noget for dig.
Om Plejehjemmet Krogstenshave Krogstenshave er et levende plejehjem med 6 plejeafdelinger:
- På fem afdelinger bor der 24 beboere.
- På den sidste afdeling er der plads til op til 46 beboere.
Vi har en hyggelig café, gode fællesfaciliteter og en smuk sansehave, som vores beboere elsker at gå ture i. Hverdagen er fyldt med fællesskab, sang, spil, historier – og indimellem også musikalske indslag, når nogen har lyst til at spille eller synge for eller med beboerne.
Om jobbet Som ungarbejder bliver du en vigtig del af fællesskabet. Dine opgaver kan være at:
- Gå ture med beboere i vores sansehave
- Spille spil, synge sange eller læse højt for beboere
- Hjælpe til ved fælles aktiviteter
Vi tilbyder dig - Et trygt og lærerigt fritidsjob
- Erfaring med omsorgsarbejde og kontakt til ældre
- Mulighed for at bringe dine egne interesser i spil – fx musik, spil eller fortælling
- Oplæring og støtte i de opgaver, du får
- Løn efter gældende overenskomst for ungarbejdere
Praktisk information - Arbejdstid: Eftermiddage og weekender – aftales med afdelingslederen
- Ansættelsesvilkår: Du honoreres for de timer, du arbejder. Hvis du er fyldt 15 år, indhenter vi straffeattest
- Jobbet ophører automatisk ved udgangen af den måned, hvor du fylder 18 år
- Aflønning mv. sker i henhold til Aftale for unge under 18 år i inspirationsansættelse i kommuner mellem Kommunernes Landsforening (KL) og FOA
- Ansøgningsfrist den 10. oktober. Vi ønsker ansættelse snarest derefter
Vil du vide mere? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Afdelingsleder Elisabeth Rolsted Nissen på telefon 25418386
- Afdelingsleder Camilla Egebjerg Rasmussen 25740982
Vi glæder os til at høre fra dig!