Undervisningsassistent ved Tandplejeruddannelsen på SKT i København

fuldtid
Undervisningsassistent ved Tandplejeruddannelsen på SKT i København
  • KU - SUND - PANUM KBH N
  • Blegdamsvej 3B, 2200 Kbh. N
Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) søger en til to undervisningsassistenter til tandplejeruddannelsen med ansættelse på 37 timer om ugen til besættelse 1. februar 2026 eller snarest derefter. Vi vil også gerne have en ansøgning fra dig, hvis du søger færre timer – angiv da dit ønskede timetal eller et interval. Jobbet indebærer overvejende opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af klinisk relateret undervisning i samarbejde med vores dynamiske team.

Ansvarsområder:

  • Planlægge og gennemføre praktisk undervisning i tandpleje
  • Vejlede og støtte studerende i deres faglige udvikling
  • Bidrage til at udvikle undervisningsmaterialer og evalueringer
  • Deltage i faglige møder og bidrage til løbende forbedring af undervisningen
  • Holde dig opdateret med den nyeste forskning og praksis inden for tandpleje
Kvalifikationer:
Du skal være uddannet tandplejer og have dansk autorisation. Det er et plus, hvis du har undervisningserfaring, pædagogisk efteruddannelse og/eller anden videregående uddannelse.

  • Du skal have klinisk erhvervserfaring, hvoraf en betydelig del skal være erfaring med voksentandpleje. Meget gerne erfaring med ortodonti.
  • Du skal have gode kommunikations-og samarbejdsevner.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og i teams.
  • Du skal have erfaring i brug af elektronisk patientjournal, have flair for og også lyst til at arbejde virtuelt og digitalt.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) og Centralorganisationen af 2010 (CO10), samt organisationsaftalen for Undervisningsassistenter ansat ved Skolen for klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT).

Yderligere oplysninger
kan fås hos klinikleder Dorte Njor-Larsen dnl@sund.ku.dk.
Oplysninger om skolen kan findes på: www.skt.ku.dk

Ansøgningsfrist
Send ansøgning med dokumentation elektronisk via Jobportalen, så den er SKT i hænde senest mandag den 1. december 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest derefter.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Log ind