Undervisningsassistent til NEXS, KU, Blok 3 og 4 i 2026

deltid
Undervisningsassistent til NEXS, KU, Blok 3 og 4 i 2026
  • KU - SCIENCE - NEX
  • Nørre Allé 51, 2200 Kbh. N
Institut for Ernæring og Idræt, NEXS Københavns Universitet, søger en undervisningsassistent til kurset Fra vandbasis til svømning (NNEB18004U), som udbydes på Bacheloruddannelsen i idræt og fysisk aktivitet. Ansættelse pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Kurset løber over blok 3 & 4 har fokus på 4 delområder:

  1. Vandbasis: Teoretisk og praktisk undervisning i fysiske og biomekaniske principper for bevægelse og ophold i vand. Udvikling af kropslig kompetence i relation til opdrift og tyngde, vandret og lodret balance, modstand, fremdrift og rotation i vand. Betydning af tryghed for bevægelsesadfærd i vand.
  2. Livredning: Forebyggelse af ulykker. Kendskab til egne og andres reaktioner ved ophold i vand. Svømning under vand, vandtrædning, dykning, bjærgning og ophaling, Livreddende førstehjælp og livredningsteori. Sikkerhed i og omkring åbent vand.
  3. Distancesvømning og udendørs vandaktiviteter: Der arbejdes med crawlteknik og planlægning af træning. Der vil bl.a. indgå observationsopgaver og videoanalyse samt analyse af digitale data relateret til tempo og teknik. Desuden indgår teori og praksis i forbindelse med åbenvandsvømning.
  4. Vandprojekt: Den studerende udvikler et projekt inden for fagets teoretiske og praktiske rammer, med vægt på digital registrering og analyse af udvalgte svømmefærdigheder.
Yderligere kursusbeskrivelse er offentliggjort på www.kurser.ku.dk.

Arbejdsopgaver
Opgaver kan variere men omfatter normalt:

1. Forberedelse og afholdelse af ugentlige øvelser.
2. Forberedelse af kurset før kursusstart samt forberedelse af eksamen/reeksamen.
3. Ugentlige møder, herunder løbende kommunikation med den kursusansvarlige og andre undervisningsassistenter om arbejdsopgaver.
4. Udarbejdelse af opgaver.
5. Rettelse og godkendelse af opgaver, samt feedback på opgaver.
6. Vejledning og besvarelse af spørgsmål fra studerende udenfor øvelsestimerne, fx på Absalon.
7. Afholdelse af eksamen/reeksamen
8. Opgaver relateret til online undervisning – herunder varetagelse af rollen som e-moderator under hybride forelæsninger (her vil man assistere underviseren ved at holde øje med spørgsmål i chatten under forelæsning)

Kvalifikationskrav for stillingen

For at kvalificere sig til stillingen som undervisningsassistent kræves en relevant kandidatgrad. Stillingerne som undervisningsassistent ønskes fortrinsvis besat med ansøgere, der inden for de sidste par år har tilegnet sig en relevant kandidatgrad og tillige har relevant praksis og undervisningserfaring.

Løn og ansættelsesforhold for stillingen som UNDERVISNINGSASSISTENT
Ansættelsen sker i henhold til reglerne i Cirkulære om aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet samt bestemmelserne som er beskrevet i Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Det konkrete timetal fastsættes pr kursus forud for hvert semester. Lønnen udgør 283,49 kr. pr. time (november 2025 niveau)
Ansættelsen er tidsbegrænset for en periode på max. 3 år. Det konkrete timetal mv. fastsættes forud for hvert semester.

Ansøgning

Send din ansøgning ved at klikke på linket ”Søg Stilling” nedenfor, så det er os i hænde senest d. 30. november 2025, 23.59 GMT+1

Ansøgningen skal indeholde følgende informationer:

  • Motivation
  • CV, beskriv herunder relevant undervisnings- og formidlingserfaring
Yderligere skal du vedhæfte:

  • Kandidat bevis og karakterudskrift
  • Eventuel dokumentation for undervisningserfaring
Hvis du i forvejen er ansat som undervisningsassistent venligst angiv dette øverst i din ansøgning!

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger om stillingen
Yderligere oplysninger om kurset kan fås ved henvendelse til kursusansvarlige Yäel Nossent på nossent@nexs.ku.dk

Rekrutteringsproces
Efter ansøgningsfristens udløb, vil et udvalg af ansøgere blive shortlistet, og hermed udvalgt til faglig bedømmelse. Du vil i nogle tilfælde blive inviteret til en ansættelsessamtale med den kursusansvarlige underviser. Det er derfor vigtigt at e-mail adresse og telefonnummer fremgår af din ansøgning







Log ind