En stilling som undervisningsassistent i Markedsret ved Institut for Department of Business Humanities and Law er ledig til besættelse den 1. december 2025.
Der er tale om en midlertidig deltidsstilling, som er tidsbegrænset for tre år, med mulighed for 2 forlængelser af tre års varighed.
Undervisningen omfatter grundlæggende erhvervsjura med særligt fokus på markedsret og kombinerer teoretiske gennemgange med praktiske eksempler.
Som undervisningsassistent får du mulighed for at bruge din viden til at inspirere og uddanne unge mennesker samt dele ud af dine praktiske erfaringer. Rollen giver dig også chancen for at opdatere din teoretiske indsigt, indgå i faglige diskussioner med ambitiøse studerende og blive en del af et internationalt og dynamisk læringsmiljø.
Stillingen omfatter:- Undervisning i erhvervsjura med fokus på markedsret
- Online undervisning – blended learning
- Vejledning af de studerende
- Udarbejdelse af undervisningsmateriale og eksamensopgaver
- Gennemførelse af eksaminer og andre evalueringer
Kvalifikationer Kvalifikationskravet er normalt relevant kandidateksamen. Undervisningsmæssige kvalifikationer vil indgå i bedømmelsesgrundlaget. Ansøgeren skal desuden beherske engelsk i skrift og tale.
Dine øvrige kompetencer- Ud over relevant kandidateksamen, lægges der vægt på specialisering samt faglig kompetence inden for de respektive kursers indhold.
- Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Ansættelsesforhold Løn og ansættelse sker i henhold til Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning. Timetallet kan variere efter behov i de enkelte semestre og kan højst være 780 timer pr. studieår. I forbindelse med ansættelse som undervisningsassistent må den kommende medarbejder være villig til at gennemgå et pædagogisk instruktionskursus arrangeret af CBS (kun såfremt der ikke kan dokumenteres pædagogisk uddannelse eller erfaring i løbet af det første ansættelsesår) samt deltage i lærermøder.
RekrutteringsprocessenCopenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillings indhold er du velkommen til at kontakte Lektor Vishv Priya Kohli, tlf. nr. 38152642. Mail: vpk.bhl@cbs.dk.
Din ansøgning Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV samt yderligere bilag.
Oplysning om tidligere relevant undervisningsvirksomhed – herunder varighed– skal fremgå af ansøgningen. Dokumentation heraf samt dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer og andre særlige kvalifikationer skal vedlægges ansøgningen.
Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse af 31. august 2000, hvilket betyder, at de indkomne ansøgninger bedømmes af en sagkyndig person. Ansøgere bedes medsende en eventuel publikationsliste med en angivelse af, hvilke arbejder der ønskes bedømt.
Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen).
Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på
www.cbs.dk.
Ansøgningsfrist: 15-09-2025
AnsøgWE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+ identitet, kulturel baggrund m.m. at søge. Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.