Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier søger en undervisningsassistent til kurset
Temaer og Emner i Nærorientalsk Arkæologi 2.
Om Instituttet og Oldtidsstudier På Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier arbejdes der med sprog, historie, samfund og kultur, først og fremmest i verdenen uden for Vesteuropa og USA. Tværkulturelle kompetencer og viden om kompleksiteten i verdenssamfundet er af stor vigtighed for instituttets arbejde i Danmark og med den større globaliserede verden – historisk, religiøst, kulturelt, politisk, økonomisk og kulturelt.
Oldtidsstudier er en af instituttets småfag med fokus på fortidens samfund og kulturer i Mellemøsten (assyriologi, Mellemøstens arkæologi, ægyptologi) og Mesoamerika.
Arbejdsopgaver Stillingen som undervisningsassistent er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisningsopgaver af elementær karakter i samarbejde med det øvrige personale. Du skal varetage undervisning af studerende, og hovedparten af arbejdsopgaverne i undervisningsforløbet vil bestå af diskussioner, besvarelse af ev. spørgsmål i, og praktiske øvelser.
Dine kompetencer Ansættelsen forudsætter en kandidatgrad i Nærorientalsk arkæologi.
Ansøgere skal have indgående kendskab til bronzealderens og jernalderens historie og materielle kultur i Mellemøstens periferi, især Arabien, Indien og Anatolien, samt til små fund, især segl. Undervisningserfaring på universitært niveau er ønskelig.
Ansættelsesforhold Ansættelse som undervisningsassistent sker efter Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne samt cirkulære om timeløn eller overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv.
Det konkrete timetal fastsættes forud for hvert semester og aflønnes med en timeløn på 279,85 kr april 2025 niveau).
Forberedelse af undervisning aflønnes med 1½ time pr. konfrontationstime.
Ansættelse sker for en periode på 1 år.
Yderligere oplysninger Spørgsmål til stillingen kan rettes til studieleder Jesper Nielsen (jnielsen@hum.ku.dk)
Ansøgning mv. Ansøgning skal sendes via hjemmesiden
http://jobportal.ku.dk/ (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), så den er universitetet i hænde senest
28. november 2025.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.