Undervisningsassistent i formueret

deltid
Undervisningsassistent i formueret
  • Aarhus Universitet
  • Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C

Ved Aarhus BSS, Juridisk Institut er et antal stillinger som undervisningsassistent ledige pr. 1. februar 2026. Stillingerne er tidsbegrænset, og ansættelse sker normalt for tre år, evt. med mulighed for forlængelse.

Der er kun brug for opgaveretning i forårssemestre. Arbejdsopgaver og timetal aftales med instituttet forud for hvert semester, og der kan ikke garanteres opgaver i hvert semester.



Stillingens indhold

Stillingen består af superviseret retning af øvelsesopgaver i faget formueret 1 og 2 på den juridiske bacheloruddannelse. Opgaveretningen sker i et digitalt retteværktøj.



Kontakt

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Kasper Steensgaard, e-mail: ks@law.au.dk

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Sara Lyng Hansson, tlf.: 93521402, e-mail: sahl@au.dk



Hvem er vi?

Juridisk Institut er en del af Aarhus BSS, Aarhus Universitet - et top 100 universitet. Aarhus BSS har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.

Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og undervisningsmiljø med knap 55 akademiske medarbejdere, et kompetent sekretariat med godt 15 teknisk-administrative medarbejdere og ca. 15 ph.d.- studerende.

På Juridisk Institut tilbyder vi undervisning og forskning af høj kvalitet inden for dansk, europæisk og international retsvidenskab. Vi vægter den praktiske anvendelighed af vores forskning for det danske retsliv højt. Vi ønsker at udvide og udvikle vores centrale forskningsområder og lægger stor vægt på, at vores forskning tager aktuelle juridiske problemer og udfordringer i samfund og erhvervsliv op til undersøgelse. I vores undervisning ønsker vi at bygge bro mellem teori og praksis, bl.a. ved at trække på eksterne lektorers praktiske erfaring.

Du kan læse mere om Juridisk Institut på: http://law.au.dk/



Arbejdssted

Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C.




Kvalifikationskrav

Ansøgerne skal have opnået en kandidatgrad eller tilsvarende uddannelse på kandidatniveau.

Formalia

  • Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om timelønnet undervisning (undervisningsassistenter).
  • Ansøgningen skal vedlægges, kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
  • Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.
  • Materiale der ikke kan uploades sammen med ansøgningen kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus School of Business and Social Sciences, Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C, og må være Aarhus BSS HR & Ph.d. i hænde senest ved ansøgningsfristens udløb. Det indsendte materiale mærkes med det ID nummer, som er anført i den mail, du modtager som kvittering for online fremsendelse af ansøgningen.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Log ind