Undervisere til NEXT Business i Ballerup

fuldtid
Undervisere til NEXT Business i Ballerup
  • NEXT Uddannelse København
  • Baltorpvej 20A, 2750 Ballerup
Brænder du for at undervise og give din viden videre til ambitiøse elever og kursister? Så læs mere her.
 
NEXT Business søger lige nu en faglærer på både Business hovedforløb og efteruddannelse.
 
Hvem er vi? 
På NEXT Business arbejder vi med skolens businessuddannelser, både inden for den offentlige og private sektor. Det er uddannelser inden for kontor, detail (salg), handel, event, ledelse, kommunikation, økonomi m.v. 
Vores elever og kursister er i centrum, og vi ønsker, at alle skal udfordres og tilskyndes til at udnytte deres fulde potentiale. Vi arbejder målrettet med høj kvalitet og nærvær i undervisningen, så alle elever løfter sig fagligt. 
Vi har et stort fokus på at inddrage erhvervslivet i undervisningen, så undervisningen bliver praksisnær. Dagligdagen er præget af mange smil og et stærkt fællesskab. Undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, hvor vi samarbejder og hjælper hinanden.
 
Primære opgaver
Vi søger en underviser til at varetage undervisningen på vores EUS (både online og fysisk), enkelte fag på vores hovedforløb samt efteruddannelser. Vi søger en underviser, der har erfaring med undervisning i afsætning, erhvervsinformatik, USF, markedsføring, markedsanalyse, økonomistyring, kvalitetsprocesser, salg og AI.
Du kommer til at indgå i et konstruktivt samarbejde med kolleger og ledelse om udvikling af undervisningen, lærersamarbejdet samt elevernes/kursisternes læring og trivsel. 
 
Vi søger profiler, som
  • har en relevant uddannelse, samt minimum 5 års relevant erhvervserfaring fra den offentlige eller private sektor. 
  • har et højt fagligt engagement, og har lyst til at samarbejde med unge mennesker med forskellige baggrunde
  • er rummelig, stabil og en god teamspiller med gode samarbejdsevner
  • har en anerkendende tilgang til de elever, som du skal undervise, og gennemslagskraft når du står over for eleverne
  • vil indgå i et udviklingsorienteret og inspirerende samarbejde med kolleger
  • har gode it-færdigheder 
Derudover forventer vi, at entusiasme, stærk faglighed og empati er fundamentale byggesten i din lærergerning. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en relevant branche, så undervisningen er tæt forbundet med virkeligheden i erhvervslivet.
 
Almene kvalifikationer 
Du har almene kvalifikationer, der svarer til niveauet på en erhvervsgymnasial uddannelse (et C niveau og et A niveau fag) eller sørger selv for, at de er erhvervet inden for tre år efter ansættelsen.
 
Ansøgere uden læreruddannelse eller lignende skal gennemgå en diplomuddannelse i erhvervs pædagogik, som NEXT betaler.
 
Ansættelsesvilkår 
Stillingen er en fastansættelse med primær adresse i Ballerup, der er placeret tæt på S-togslinjen. Vi har dog både elever og kursister i Ballerup, på Frederiksberg og hos virksomheder.
Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med mulighed for tillæg, herunder pensionsordning på 18 pct.
Vi håber, at du kan starte 1. marts 2026 eller hurtigst muligt.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset, personlig baggrund, til at søge stillingerne.
 
Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Kirstine Brandt Nyegaard på tlf. 3121 2813 eller mail kbn@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
 
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Læs mere om NEXT som arbejdsplads her.

Log ind