Brænder du for at gøre en forskel i andre menneskers liv – og forme fremtidens rådgivere på det finansielle område? Kan du forvandle teori til levende, inspirerende undervisning, hvor de vigtige faglige pointer bliver koblet til konkrete cases og hverdagseksempler fra den virkelige verden?
Så er det måske dig, vi leder efter! Her får du ikke bare et job – du får muligheden for at udvikle dig som underviser, udfordre dine egne kompetencer og skabe værdi både for de studerende og for samfundet. Kom og bliv en del af et engageret undervisningsteam, hvor nysgerrighed, samarbejde og glæde ved læring er i centrum og hvor vi sætter en ære i at gøre svært stof levende og anvendeligt.
Vi har stigende optagetal og derfor flere opgaver end vi kan løse med de dygtige kolleger, vi allerede har. Derfor søger vi en eller to fuldtidsansatte adjunkter/lektorer og et antal timelærere til undervisning på vores finansuddannelser inden for nedenstående områder:
Finansuddannelserne er forankret i afdelingen Finans og Administration, som omfatter Professionsbachelor i Finans, Finansøkonom, Financial controller, Professionsbachelor i Økonomi og IT, Professionsbachelor i Offentlig administration og Sundhedsadministrativ koordinator.
Din profil
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erhvervserfaring inden for området. Det er vigtigt for os, da vi lægger stor vægt på praksisnær undervisning, hvor de studerende ikke blot får forståelse for, hvad de skal lære, men også hvorfor det er betydningsfuldt. På den måde sikrer vi, at teorien bliver koblet til konkrete situationer fra virkeligheden, hvilket skaber den bedste læring for de studerende.
Hvis du derudover har undervisningserfaring eller erfaring fra relevant anvendt forskning, eksempelvis en Ph.d., ser vi det som en fordel. Det er dog ikke et krav for at blive en del af vores team.
Til gengæld er det et krav, at du er en fremragende kollega og en dygtig kommunikatør. Vi lægger vægt på, at du besidder stærke relationelle kompetencer, og at du kan kommunikere klart og tydeligt. Det er vigtigt, at du formår at samarbejde med både studerende og kollegaer, og at du altid har fokus på den studerendes læring. Derudover forventer vi, at du løbende kan inddrage vores aftagervirksomheder og tage deres behov med ind i undervisningen, så den bliver relevant og anvendelig for alle parter.
Om jobbet
Vi tilbyder et spændende og fleksibelt job med muligheder for faglig udvikling, hvor mødet med andre mennesker er i centrum.
Mere konkret bliver dine opgaver:
Om os
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetente og engagerede kolleger, og får muligheden for at opleve glæden ved at forme de studerende.
Vi er godt 1200 studerende, 35 faste medarbejdere og et antal timelærere i afdelingen.
Arbejdspladsen er præget af et stærkt kollegialt fællesskab, en uformel og hyggelig omgangstone og du får stor fleksibilitet og indflydelse på planlægning af dine arbejdsopgaver.
Du kan læser mere om os på www.ucl.dk.
Har du brug for yderligere informationer er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Bo Stærke Jensen, bsje@ucl.dk / 31423201.
Ansættelse
Ansættelse som adjunkt/lektor
Du ansættes pr. 1. januar 2026 og din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge.
Dit primære ansættelsessted vil være i Seebladsgade i Odense, men du vil også kunne komme til at arbejde på andre lokationer i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Du vil referere til uddannelsesleder Jan Bredvig.
Ansættelsen sker i henhold til cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller Cirkulære om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.
Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.
Ved ansættelse som lektor ser vi ser gerne, at du er lektorbedømt efter Stillingsstrukturen fra 2013.
Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.
Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse m.m. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.
UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.
Ansættelse som timelærer
Du ansættes pr. 1. januar 2026 til 31. december 2028 og endeligt timetal aftales ved ansættelsens begyndelse. Den maksimale årlige arbejdstid kan ikke overstige 500 timer.
Du vil referere til uddannelsesleder Jan Bredvig.
Dit primære ansættelsessted vil være i Seebladsgade i Odense, men du vil også kunne komme til at arbejde på andre lokationer i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, erhvervsakademiker og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet (Akademikernes forhandlingsområde) eller Cirkulære om overenskomst for Eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademiker m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet
Ansøgning
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og øvrige relevante bilag senest 27. oktober 2025 via www.ucl.dk/job. Husk at skrive om du ønsker ansættelse som adjunkt/lektor eller som timelærer.
Samtaler afholdes løbende og der forventes en afklaring primo november 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig.