Undervisere i engelsk søges til Handels- og Teknisk Gymnasium i Aars til besættelse snarest

deltid
Undervisere i engelsk søges til Handels- og Teknisk Gymnasium i Aars til besættelse snarest
  • Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
  • Østre Boulevard 10, 9600 Vesthimmerland
Har du lyst til at undervise gymnasieelever, så har vi en timerest i engelsk svarende til ca. 40%-ansættelse til besættelse snarest. Ansættelsen er i udgangspunktet et vikariat på deltid frem til den 31. december 2025. Efterfølgende kan der være mulighed for eventuelt merarbejde og fastansættelse.



Hos os bliver du en del af en fasttømret lærergruppe, hvor der i vid udstrækning samarbejdes om opgaverne. Du vil møde hjælpsomme kolleger, der gerne deler materialer og erfaringer med dig og er nysgerrige på, hvad du kan bidrage med. Sammen udvikler I særfaglige og tværfaglige undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i virkelighedsnære og anvendelsesorienterede problemstillinger.



Gymnasieafdelingen på HEG i Aars har ud over HHX og HTX også EUX, og der er ansat 38 lærere, der varetager undervisningen for ca. 450 elever. Vi er dermed et mindre gymnasium, hvor der er gode muligheder for at få indflydelse på beslutningerne og på at udvikle vores skole. Omgangsformen er uformel og det kollegiale samvær vægtes højt.



Stillingen kræver, at du har en relevant uddannelse, og at du har lyst til at arbejde med unge mennesker og får energi af at formidle faglig viden, så unge mennesker forstår den. Det vil være en fordel, hvis du har pædagogikum, men det er ikke et krav.

Du er velkommen til at søge, uanset om du er ny eller rutineret underviser.



Løn- og ansættelsesforhold:

Ansættelsestidspunktet er pr. 1. september 2025 eller snarest derefter, og stillingen er i udgangspunktet et årsvikariat på deltid eller som timelærer. Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst.



Yderligere information

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsrektor Gert Andersen på mobil 5146 0748 eller pr. mail gan@heguddannelser.dk eller Uddannelsesleder Allan Brager på mobil 2945 2316 eller pr. mail alb@heguddannelser.dk



Ansøgningsfrist

Har du lyst til at blive en del af vores lærergruppe, så upload din ansøgning samt relevante bilag via linket i annoncen eller via skolens hjemmeside snarest eller senest den 14. september 2025.


Vi gør opmærksom på, at samtaler og ansættelse sker løbende.



Du kan læse mere om Handelsgymnasiet i Aars og HEG på: www.heguddannelser.dk

Log ind