Vi oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på vore vagtkurser og -uddannelse, og søger derfor en underviser, der har lyst til at indgå i et spændende pædagogisk miljø med engagerede kollegaer.
Personprofil Du er god til at samarbejde, er fleksibel og har lyst til at sætte dig ind i nye ting. Du kan arbejde selvstændigt, og er aktiv i din undervisning. Ligeledes motiveres du af at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov, og trives med undervisning af skiftende elevtyper.
Jobprofil Vi tilbyder et spændende og udviklende job på en skole, der er i stadig forandring. Dit arbejde består i - sammen med det øvrige team - at varetage skolens udbud af aktiviteter inden for Vagt og sikkerhed, herunder at udvikle, planlægge og gennemføre undervisning på AMU-kurset Grundlæggende Vagt og EUD-uddannelsen Sikkerhedsvagt.
Kvalifikationer Vi forventer, at du:
- har en solid faglig og erhvervsmæssig baggrund inden for vagt og sikkerhed
- har relevante erhvervskompetencegivende uddannelser og kurser
- har indgående kendskab til vagtformer, så som; runderende vagt, alarmpatrulje, servicevagt og stationær vagt
- har et godt kendskab til IT, og kan anvende det i din undervisning
- er indstillet på at arbejde tæt sammen med andre kolleger - også tværfagligt i et teamorganiseret miljø - med stor grad af medindflydelse på hverdagen
- har respekt for menneskers forskelligheder
- er i stand til at opnå den fornødne tillid til, at kunne påvirke andre på en positiv måde.
Ansøgere med forudgående erfaringer inden for undervisning, koordinering, instruktion mv. foretrækkes.
Ansøgere uden en pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse inden for de første 4 år af ansættelsen. Denne påbegyndes typisk et år efter ansættelsen.
Ansættelsesvilkår Vi kan tilbyde ansættelse på tjenestemandslignende vilkår på basisløn, anciennitetstrin 1 - 7. Der kan være mulighed for forhandling af tillæg. Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen.
Tiltrædelse Efter aftale.
Yderligere oplysninger Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Jan Hougaard Jensen på tlf. 2223 4570.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.
AARHUS TECH er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001. Det betyder, at vi hele tiden forbedrer arbejdsmiljøet ved løbende og systematisk at vurdere risici, og at vi arbejder proaktivt med sikkerhed og sundhed for vores medarbejdere.