Kunne du tænke dig at uddanne fremtidens ledere og medarbejdere inden for det grønne område med fokus på landskab og anlæg? Så er du måske vores nye underviser på Urban landskabsingeniøruddannelsen.
Sammen med en gruppe engagerede kolleger på Erhvervsakademi Aarhus vil du varetage undervisning og udvikling af fagområdet i tæt kontakt med erhvervet. Der er tale om en deltids- eller fuldtidsstilling med ansættelse fra 1. august 2025, eller efter aftale.
Om jobbet I jobbet skal du undervise på bachelorniveau. Det kan fx være inden for nogle af disse fagområder:
- Økonomi, herunder virksomheds- og projektøkonomi i anlægsbranchen
- Tilbudsgivning og -kalkulation med afsæt i entreprenør- og anlægsbranchen
- Jura, herunder kendskab til retskilder indenfor natur- og miljøområdet samt udbud og entrepriseret
Undervisningen består af projektbaserede forløb i tæt samarbejde med kolleger og udvikles løbende i nær kontakt med branchen.
Som en del af det at være underviser på Erhvervsakademi Aarhus skal du gennemgå et adjunktforløb. Det betyder, at forsknings- og udviklingsaktiviteter samt undervisning på efter- og videreuddannelse også bliver en del af dit job, ligesom du får en pædagogisk uddannelse og bliver tilknyttet en erfaren mentor.
På Erhvervsakademi Aarhus har vi en uformel og venlig omgangstone, som er med til at skabe et godt arbejdsmiljø. På akademiet måler vi jævnligt medarbejdertilfredsheden, og målingerne viser konsekvent en høj arbejdsglæde og loyalitet blandt medarbejderne.
Dine kompetencer - Du har relevant erhvervserfaring inden for området og et godt netværk
- Du kan tilrettelægge forløb, hvor fagenes teori kombineres med praktisk anvendelse
- Du er samarbejdsorienteret og har lyst til at udvikle undervisningen sammen med kollegaer i et engageret team
- Du er åben, udadvendt og har lyst til at arbejde med unge mennesker
- Du er en inspirerende underviser eller har potentiale til at blive det
- Du har en relevant videregående uddannelse, gerne på kandidatniveau
Ansættelse Stillingen kan både være en fuldtids- eller en deltidsstilling, hvor du har mulighed for at bevare kontakten til branchen. Ved ansættelse bliver du ansat som adjunkt/lektor i henhold til stillingsstrukturen for undervisere ved erhvervsakademier m.fl. Ansættelsen er efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Til stillingen er der knyttet et adjunkt-/lektortillæg, og du har mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg.
Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialeansvarlig Lisa Amby Mortensen (mail liam@eaaa.dk eller mobil 7228 6407) eller koordinator Lene Johansen (mail lej@eaaa.dk eller mobil 7228 6412).
Læs mere om Erhvervsakademi Aarhus på eaaa.dk.
Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning snarest muligt. Når rette kandidat er fundet, fjerner vi stillingsopslaget.