Forsvarsakademiets Center for Værnsfælles Operationer søger en forsker i efterretning, der kan forske og undervise i militær efterretning med relevans for Forsvarets opgaveløsning på Master i Cyber- og Efterretningsoperationer (MICS), der udbydes i samarbejde med Syddansk Universitet. Om os Center for Værnsfælles Operationer (CVO) er Forsvarsakademiets videnscenter inden for militære operationer på det operative niveau. Centerets faste medarbejdere består af militære og civile analytikere, forskere, forskningsassistenter og studentermedhjælpere.
Vores hovedopgave er at udvikle, planlægge og gennemføre videregående uddannelser og efteruddannelser på operativt og strategisk niveau. Vores undervisning er primært rettet mod Forsvarets Master i Militære Studier og derudover bidrager vi til Forsvarets forskellige chefkurser samt til specialiserede efteruddannelser inden for efterretning.
I vores hverdag lægger vi stor vægt på både faglighed, nytænkning og godt kollegaskab. Omgangstonen i centeret er uformel med god plads til et grin.
Om stillingen Stillingen er en tidsbegrænset, 1-årig lektorstilling.
Du bliver en del af Center for Værnsfælles Operationer, der er et center under Institut for Militære Operationer, som har ansvar for at planlægge og gennemføre undervisning i operationsplanlægning og efterretning samt forske i disse emner på Forsvarsakademiet.
Som lektor skal du primært bidrage til centerets udvikling og gennemførelse af uddannelser i højeste kvalitet inden for efterretningsområdet. Derudover skal du bidrage til vidensproduktion gennem publicering af forskningsbaserede artikler og rapporter.
Du får ansvar for planlægning og gennemførelse af et fag om efterretningsanalyse på Master i Cyber- og Efterretningsoperationer (MICS), der udbydes i samarbejde med Syddansk Universitet.
Der kan periodevis være rejseaktivitet knyttet til stillingen i form af netværksmøder og konferencer i ind- og udland. Centeret tilbyder fleksible arbejdsvilkår, så du kan yde dit bedste arbejdsmæssigt og samtidig få privatlivet til at hænge sammen.
Om dig Du har en akademisk baggrund samt en Ph.d inden for det humanistiske felt.
- Du har solid erfaring med undervisning inden for efterretningsområdet med fokus på værnsfælles militær efterretningstjeneste i Danmark.
- Du har kendskab til efterretningsområdet i Forsvaret.
- Har du erfaring med efterretningsarbejde i Forsvaret er det en klar fordel.
Vi forventer endvidere, at du har gode kommunikationsevner og kan formulere dig klart og præcist på skrift og i tale - på såvel dansk som engelsk.
Da instituttet er sammensat af forskellige fagligheder, både civile og militære, skal du kunne trives med at støtte og rådgive kolleger, der ikke nødvendigvis har samme baggrund som dig selv.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten) og Cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for civilt ansatte forskere med og uden undervisningspligt, og civilt ansatte akademiske lærere ved Forsvarsakademiet og Bestemmelse vedr. stillingsstruktur for civilt ansatte forskere med og uden undervisningspligt, samt civilt ansatte akademiske lærere ved Forsvarsakademiet.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i København på Svanemøllens kaserne.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CH CVO via FIIN FAK-IMO-VO01 eller på e-mail:
FAK-IMO-VO01@fiin.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.
Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. februar 2026.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSAKADEMIET Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.